Du er her: AU  Studerende  Beredskab Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed

Når du starter som studerende på AU, er der meget som er nyt - måske også byen og trafikken.

Rådet for Sikker Trafik giver gode råd til, hvordan du færdes sikkert i trafikken.

Pas på dig selv ved den nye Letbane

Da Letbanen er en helt ny trafikant, som vi endnu ikke er fortrolig med i det aarhusianske bybillede, er det vigtigt, at vi er særligt opmærksomme, når vi færdes i nærheden af spor og stoppesteder.

Trods sit navn er Letbanen en tung dame, der kommer til at køre side om side med fodgængere, cyklister og bilister. Vær opmærksom på, at Letbanen ikke larmer, ikke kan undvige, fylder mere, end man måske tror og tilmed har en meget lang bremselængde.

Aarhus Letbane har lanceret en kampagne, som netop sætter fokus på sikkerheden. Her fremhæves fire særlige karaktértræk ved den nye Letbane, som hver især udgør en risiko for trafiksikkerheden:

Jeg er den stille type – hold godt øje med Letbanen, du kan ikke høre den.”

Jeg er lidt ensporet. Stå ikke på sporet – Letbanen kan ikke køre udenom.”

Jeg fylder måske lidt rigeligt – hold afstand til sporet, Letbanen er bredere, end du tror.”

Jeg er laaaang tid om at bremse – skynd dig væk fra sporet, Letbanen vejer 50 ton.”

Husk altså at være ekstra opmærksom og overhold færdselsreglerne, så vi undgår ulykker.

Læs mere om sikkerheden omkring Letbanen på Midttrafiks side

1440109 / i40