Samtalen

Jobsamtalen

Det er det samlede indtryk, du giver til jobsamtalen, der er afgørende for udfaldet. Her kan du finde eksempler på en række simple tiltag, der kan hjælpe til at tegne et positivt billede af dig.

Sådan giver du et positivt indtryk

Jobsamtalen er ikke et interview

  • Det er vigtigt, at du ikke ser jobsamtalen som et interview, men derimod som en samtale hvor du er i dialog med de personer, der sidder overfor dig. De vil selvfølgelig gerne vide noget om dig, hvad du har at tilbyde, og hvad du selv forventer. Du vil gerne finde ud af om jobbet og virksomheden lever op til dine forventninger. Det betaler sig derfor at være ærlig og oprigtig.  

Din fremtoning

  • Få en god start på jobsamtalen: Kom til tiden og helst 5 minutter før. Husk at slukke din mobiltelefon. Det er vigtigt, at du kan huske navnet på vedkommende, du skal tale med. Smil og giv et fast håndtryk (uden at klemme for hårdt). Vær høflig. Sørg for at se alle personerne i øjnene. Undgå at sidde med armene over kors, forsøg derimod at virke åben og rolig. Så lad endelig være med at pille for meget ved håret eller kuglepennen på bordet. Brug de første minutter på at aflæse situationen. Kan du tillade dig at være lidt vittig, eller er stemningen meget seriøs? Er du lidt nervøs så tal hellere langsomt end for hurtigt.

Nervøsitet diskvalificerer ikke

  • Er du meget nervøs, så skal du ikke give op på forhånd. Det viser bare, at du er interesseret i jobbet, og at det betyder noget for dig. Hvis du derimod er lidt for afslappet og tilbagelænet, kan du virke for nonchalant og ligeglad. Selvsikkerhed er rigtig godt, men ikke hvis det virker overlegent. Du skal helst vise noget engagement og vise, at du tager samtalen alvorlig. Men forsøg så vidt muligt at tøjle din nervøsitet og få sagt de ting der skal siges. Når du er grundigt forberedt til jobsamtalen, går det som regel bedre. Du får overskud til at være selvsikker og svarer mere frit på spørgsmålene.

Starten på samtalen

  • Ofte starter en samtale med, at ansætteren fortæller lidt om virksomheden. Her er det fint, hvis du har nogle kommentarer eller stiller nogle spørgsmål. Men sørg for ikke at afbryde! Forsøg at virke positiv og interesseret. Du skal selvfølgelig stadigvæk være dig selv og ikke overdrive din entusiasme. Andre gange starter en samtale med, at du skal give en kort præsentation af dig selv. Sørg for at sige noget, der har relevans for jobbet. Du kan opleve nogle ansættere, som ikke er særlig rutinerede, og som spørger meget ustruktureret. Hvis du har nogle pointer, du gerne vil have leveret, så er det vigtigt, at du selv forsøger at tage noget af styringen. Samtidig gælder det om at lytte efter, så du ikke fortsætter ud af én tangent.

Fortæl meget og levende

  • Det er vigtigt, at ansætterne ikke skal hale ordene ud af dig til samtalen, men at du kan tale på eget initiativ. Pas dog på med ikke at afbryde. Kom i stedet med lange svar på spørgsmålene. Sørg hele tiden for at give eksempler på dine erfaringer. Show it – don't tell it. Kæd dine erfaringer og ambitioner sammen med jobbet. På den måde argumenterer du hele tiden for, hvorfor du passer til jobbet.

Fiktive cases

  • Du får nogle gange fiktive cases og problemstillinger, som du skal forholde dig til. Ofte bliver du også bedt om at sige din mening i forhold til virksomheden eller et produkt. Her må du meget gerne give konstruktiv kritik. Især hvis det er i forhold til et produkt, er det vigtigt, at du kan forholde dig kritisk til det og evt. inddrage et fremtidsperspektiv. Men alt med måde.

Afslutning

  • Når ansætteren ligger op til en afslutning så træk ikke tiden ud. Spørg heller ikke til hvor mange ansøgere der ellers skal samtale. Det har du ikke krav på at vide, med mindre ansætteren selv siger det. Til gengæld må du gerne spørge om den videre procedure – om du vil blive ringet op, og om der kommer en ny samtalerunde. Medbring evt. din kalender, hvis der skal aftales en dato for en ny samtale. Skal der ikke være flere ansættelsesrunder så afslut evt. med at give dine referencer.

2. samtalerunde

  • Ofte er der to samtalerunder. Nogen gange er første runde en slags screeningsrunde, hvor det især er de faglige kompetencer, der afdækkes. Samtidig vurderer man, om du har en personlighed, der vil passe ind i virksomheden. I anden runde vil der ofte blive gået hårdt til den, hvor du skal redegøre nærmere for dine valg. Nogle steder er det de samme personer, der er til stede ved begge runder, og så kan du være meget mere konkret i anden runde. Andre steder er det et helt nyt hold, eventuelt med mere erfaring end det første, og så vil de to interview minde meget om hinanden.

 

Rådene på disse sider er venligst stillet til rådighed af MOMENT.    

Sådan forbereder du dig til jobsamtalen

Husk, at du er indkaldt til jobsamtale, fordi din ansøgning og dit CV allerede har givet virksomheden en forestilling om, at du er egnet til jobbet. Men det betyder selvfølgelig ikke, at du er sikret jobbet. Vil du have succes med dine jobsamtaler, starter forberedelsen lang tid før selve samtalen.  

Få viden om virksomheden

  • Du har selvfølgelig allerede sat dig ind i virksomheden, da du skrev din ansøgning. Men en god idé er måske at få lavet yderligere research eller få genopfrisket de informationer, du allerede har om virksomheden. Til samtalen viser det, at du er grundig forberedt og interesseret, hvis du allerede ved noget om virksomheden.

Forbered relevante spørgsmål

  • Forbered også et par spørgsmål som du kan stille til samtalen. Evt. noget om arbejdsmiljøet, udfordringerne og udviklingsmulighederne. Spørgsmålene kan både relatere til stillingen, afdelingen og virksomheden, f.eks. det sociale liv, ledelsesstil, virksomhedens fremtidsplaner, efteruddannelse, karrieremuligheder osv.. Hvis du ikke synes, at det er fremgået tydeligt nok af samtalen, kan du også spørge ind til, hvilke resultater det forventes, at du leverer. Undgå at stille for mange spørgsmål til løn, pension, ferie osv. – vis at det er jobbet og ikke lønnen, du er ude efter. Du kan evt. vælge at skrive dine spørgsmål ned på en huskeliste, men det er bedst, hvis de kommer som en naturlig del af samtalen. Overvej også dine arbejdsmæssige ønsker. Hvorfor vil du egentlig gerne have jobbet, og hvad forventer du af det? Overvej også hvad du generelt forventer af en arbejdsplads. Gør dig også tanker om din egen karriere. Hvor ser du f.eks. dig selv om 5-10 år?

Øv dig og uddyb din ansøgning

  • Det er en rigtig god idé at øve de spørgsmål, som ansætteren kan finde på at stille dig. Lad som om at du var skuespiller og skulle på scenen for at optræde. Forestil dig spørgsmålene og øv dig i svarene. Sig gerne svarene højt i stedet for bare at tænke dem – så tvinges du til at formulere konkrete sætninger. Når du forbereder dig, så er det en god idé at have tænkt dit liv igennem, så du kan redegøre for dine valg. Det gælder om at have selvindsigt og evnen til at kunne beskrive sig selv og sine kompetencer.

Gennemtænk dine faglige kvalifikationer

  • Læs stillingsopslaget og din egen ansøgning grundigt igennem. Især de punkter hvor du argumenterer for, hvorfor du passer til stillingen. Forvent at disse punkter bliver uddybet til samtalen. Du kan evt. blive bedt om at nævne tre gode grunde til, at de skal ansætte dig. Forbered spørgsmål om dine faglige kvalifikationer, teoretiske og praktiske baggrund. Du skal kunne begrunde din uddannelse – hvorfor er du gået den vej, du er? Du skal også komme ind på, hvilke andre faglige erfaringer du har, evt. erhvervsarbejde eller frivillige kurser.
  • Du kan ikke forvente, at de kender din uddannelse og indholdet af den så sørg for ikke at tale for indforstået. Forklar hvad du har lavet, og hvad det kan bruges til i forhold til jobbet. Du skal forsøge at vise, at du kan bruge nogle af de kvalifikationer, du siger, du har. Du skal derfor ikke bare remse op, men giv i stedet eksempler. Fortæl om dine resultater og reflekter over hvad dine erfaringer har givet dig. Fortæl evt. om en svær arbejdsopgave som du har løst eller om en situation, hvor du har taget initiativet. Tænk derfor gode historier og succesoplevelser igennem.

Overvej dine negative sider

  • Hvis du omvendt har oplevet negative situationer, som f.eks. at blive fyret, kan du være sikker på, at ansætterne også spørger ind til det. Det diskvalificerer dig dog ikke, at du er blevet fyret, men vær forberedt på at begrunde hvorfor og hvilke følelser der var forbundet med det. Tal dog aldrig negativt om andre – heller ikke om en tidligere arbejdsgiver som måske har fortjent det. Hvis der bliver talt om konflikter, du har været i, så tag hellere selv en del af skylden. Det viser, at du reflekterer over din arbejdsindsats.

Overvej dine personlige kvalifikationer

  • I dine historier kan du også inddrage dine personlige kvalifikationer og få inddraget, hvorvidt du f.eks. er selvstændig, god til at samarbejde eller kan håndtere stress. Ellers er det spørgsmål, som du kan forvente at blive stillet. Ansætterne er især interesserede i at få noget at vide om dine personlige egenskaber i forhold til jobbet og vil typisk spørge om, hvordan du samarbejder med andre, hvordan din rolle er i en gruppe, hvilke arbejdsopgaver du trives bedst med, og hvad der nu ellers lige passer i forhold til jobbet.

Fortæl om dig selv og dine interesser

  • Personlighed bliver ofte vægtet højt, så forbered dig på også at tale lidt om dig selv, dit privatliv og interesser. Hvad kan du f.eks. godt lide at lave? Ansætterne vil gerne have et helt billede af dig som menneske. Der er dog ting, man lovmæssigt ikke må vurdere dig ud fra – som børn, trosretning og politisk overbevisning, men nogle gange kommer man ind omkring områderne alligevel. Samtalen drejer måske ind på børn og familieliv i forbindelse med, at du redegør for din fleksibilitet og din holdning til overarbejde.

Tre stærke og tre svage sider

  • Det, der efterhånden er blevet en floskel med at nævne tre stærke og tre svage sider, holder meget godt. Det viser noget om din selvrefleksion. De svage sider er selvfølgelig altid de sværeste. Undgå floskler som 'jeg er vildt dårlig til at sige nej til opgaver'. Nævner du en semi-svag side, kan du godt forvente, at ansætteren spørger mere ind til det og forsøger at gå i dybden. Du skal forsøge at være ærlig uden at skyde dig selv i foden. Nævn evt. nogle svage sider som det er muligt at arbejde videre med. Igen er det vigtigt at underbygge dine udsagn med eksempler.

Tøjet

  • Tag noget pænt tøj på. Det skal matche stedet og jobtypen. Find ud af om stedet har en meget formel tøjstil, eller om det omvendte er tilfældet. Er du i tvivl, er det bedre at være lidt for pæn. Man kommer som regel rimeligt langt ved at være klassisk pæn uden at overdrive. For mændenes vedkommende er det skjorte og et par bukser – dog er cowboybukser ikke altid sagen. For kvinderne gælder det om ikke at være for udfordrende klædt, ikke at bruge for meget parfume eller for mange smykker – det kan tage opmærksomheden fra personligheden. Det er farligt at satse på at være lidt mere 'frisk' i tøjstilen. Samtidig skal du være dig selv og føle dig godt tilpas i tøjet.

Hvad skal du medbringe?

  • En god idé er at medbringe kopier af eksamensbevis og eventuelle anbefalinger. Det er ikke sikkert, at de vil se dem, men så har du dem. Du kan også medbringe andre produkter, der kunne være relevante for jobbet, f.eks. hvis du har fået en artikel publiceret i et blad eller lignende.    

Gode spørgsmål til din potentielle arbejdsgiver

Her kan du få inspiration til, hvilke spørgsmål du kan stille til en potentiel arbejdsgiver. Det er vigtigt, at du stiller dine spørgsmål på en naturlig måde i løbet af samtalen - vær lyttende og spørg interesseret ind, når der er anledning til det. Jobsamtalen er en dialog, og derfor er du også med til at forme den med dine spørgsmål undervejs. 

Inspiration til spørgsmål, du kan stille under samtalen

  • Kan du fortælle mere om nogle af de konkrete opgaver, jobbet indeholder?
  • Hvad skal jeg aktivt gøre for at komme godt ind i virksomheden - både fagligt og socialt?
  • Hvordan er indstillingen til fleksible arbejdstider?
  • Hvad vil gøre mig succesfuld i jobbet?
  • Hvordan vil i understøtte, at jeg udvikler mig i jobbet – både fagligt og personligt?
  • Hvordan er fordelingen mellem individuelt arbejde og team arbejde?
  • Hvad ser du som de største udfordringer i branchen lige nu – og hvordan påvirker det den måde, jeg skal agere på i jobbet? 

Alt du bør vide om at blive testet til jobsamtalen

Jobsamtalen er stadig den mest udbredte metode, når virksomheder skal finde en ny medarbejder. Men selv om samtalen er god, kan det være svært at vurdere personen. Da der er høje økonomiske og menneskelige omkostninger ved at ansætte den forkerte, vælger mange virksomheder i dag at supplere en jobsamtale med en test for at få et bredere bedømmelsesgrundlag. Sandsynligheden for, at du en dag rammer ind i en test, er derfor meget høj. Men hvad er en test, og hvordan forholder man sig til den?

Tre testtyper

  • Der findes flere former for test, men groft kan de inddeles i tre hovedtyper:
  • Intelligenstest: En test der måler logisk, sproglig og matematisk kapacitet. Du kan f.eks. komme ud for at skulle ordne figurer efter et bestemt mønster eller regne simple opgaver. Formålet er at afprøve din evne til at drage fornuftsslutninger. En intelligenstest siger på den måde noget om evnen til at ræsonnere – at tænke sig frem til en konkret løsning på et problem. Men det er ikke nødvendigvis den ansøger med det bedste testresultat, der bliver valgt, for testen siger f.eks. ikke meget om sociale evner, kreativitet eller evnen til at forstå større perspektiver. 
  • Færdighedstest: Her forsøger man at finde ud af, hvilke færdigheder du har, og hvor godt disse beherskes. Testen er ofte meget konkret og kan f.eks. være en retstavningstest, en sprogtest eller en oversættelsestest. Testen kan bruges til at fortælle, om ansøgeren behersker de færdigheder, der er nødvendige for jobbet. Den kan også sige noget om, hvor hurtigt og effektivt en person kan indlære ny viden.
  • Personlighedstest: En test der forsøger at give et billede af de personlige egenskaber. F.eks. selvstændighed, samarbejdsevner, foretrukne arbejdsmetoder og lederevner for bare at nævne nogle få. Det er ofte en 'multiple choice test' med omkring 100-300 spørgsmål. Testen kan f.eks. være udformet på den måde, at du skal svare på, hvilken adfærd du udviser i forskellige situationer. Testen skal give svar på, hvilken personlighed du har – hvad din typiske adfærd og væsentligste karaktertræk er. Der er mange typer af personlighedstest, og de kaldes noget så forskelligt som omtanketest, profiltest, motivationstest og interessetest.

Den mest brugte type af test

  • De to første typer af test beskriver således de faglige kvalifikationer, mens den sidste form sætter de personlige egenskaber i fokus. For mange virksomheder betyder personligheden meget – de vil gerne vide, om ansøgeren passer ind i virksomheden. Derfor er personlighedstest også den mest udbredte form for test og bruges ofte som et udgangspunkt for den personlige samtale.

Forberedelse til testen

  • Mange vil mene, at det er umuligt at forberede sig til en test. Men hvis du på forhånd får afprøvet et par test, får du afmystificeret, hvad det er. Du føler dig måske heller ikke så presset under selve testen, hvis du på forhånd ved, hvad det drejer sig om. Du kan så bedre slappe af og koncentrere dig om dine svar. Det er dog nødvendigt på forhånd at vide, hvilken type test du skal tage – spørg evt. om det, når du indkaldes til samtalen.
  • Intelligenstest: Hvis du på forhånd tager et par IQ-test, vil du komme ind i testens tankegang og vide, hvad der menes, når du bliver bedt om f.eks. at udfylde en talrække – noget du måske ikke har gjort siden matematik i folkeskolen. Du kan finde forskellige IQ-test på nettet og i bøger på biblioteket eller hos boghandleren.
  • Færdighedstest: Skal du have testet dine færdigheder (evt. dine sprogfærdigheder), kan det være en god idé at gennemgå områdets hovedpunkter. Du kan evt. finde gamle noter og bøger frem og læse de væsentligste ting.  
  • Personlighedstest: Det kan være svært at forberede sig til en test af ens personlighed. Men du kan tænke over, hvordan du agerer i forskellige situationer - f.eks. når du samarbejder med andre, er presset eller skal udføre selvstændigt arbejde. Du forbereder dig næsten på samme måde, som du gør til selve jobsamtalen.

Hvordan foregår det?

  • Nogle gange skal du tage testen hos selve virksomheden eller rekrutteringsbureauet. Det er forskelligt, om du skal tage testen på en computer eller med papir og blyant. Andre gange tages testen allerede inden, du møder op til selve samtalen. Så foregår testen over nettet. Det har den fordel, at du kan udfylde testen derhjemme i dit eget tempo. Ulempen er, at du ikke kan stille spørgsmål, hvis du ikke forstår den skriftlige instruktion – i så fald skal du endelig ringe til arbejdsgiveren eller rekrutteringsbureauet.

Hvordan skal du forholde dig?

  • Det kan virke lidt mærkeligt at blive testet – næsten som at være til en skriftlig prøve. Bortset fra at det er ens egen personlighed, der står for tur. Det er dog vigtigt, at du ikke stiller op med en kritisk attitude – siger du nej til en test, får du højst sandsynligt ikke jobbet. Desværre har du ingen mulighed for at vide, hvilken kvalitet testen har.
  • Så er du kritisk og vil gerne vide noget mere om testen, så spørg positiv-interesseret ind til hele proceduren. Du kan f.eks. spørge ind til, hvem der udfører testen og indsamler resultaterne, hvilken tilbagemelding du får, hvor stor en del af bedømmelsesgrundlaget testen udgør, om testresultaterne bliver opbevaret og i hvor lang tid. Det er vigtigt, at du kan få mulighed for at se hele testen og testresultatet efterfølgende. Det er også vigtigt, at du får mulighed for at diskutere resultaterne med ansættelsesudvalget.

Når dine faglige evner bliver testet

  • Når du tager en intelligens- eller færdighedstest, så gør det ikke noget, at du er smule nervøs – det kan faktisk skærpe din koncentration. Er du meget nervøs, så sig det til den efterfølgende samtale, men lad være med at bruge det som en undskyldning for et dårligt testresultat. Under testen skal du heller ikke lade dig gå på af, at der er spørgsmål, som du ikke kan svare på. Spørg før du begynder, om det er muligt at vende tilbage til ubesvarede spørgsmål. Eller hvis du ikke kender svaret, om det så er bedst at gætte eller undlade at svare.

Vær ærlig i personlighedstesten

  • I personlighedstesten er der ikke rigtige eller forkerte svar, og det dummeste, du kan gøre, er at forsøge at 'snyde'. F.eks. at forsøge at gætte dig frem til, hvordan virksomheden ønsker, at du skal være. For det meste kommer der flere spørgsmål, der dækker over det samme, og du vil hurtigt blive fanget, hvis du giver modstridende svar.
  • En anden faldgrube er, hvis du f.eks. forsøger at gøre dig mere selvsikker, end du egentlig er. Det kan hurtigt blive en overdrivelse, som vil blive taget op ved den efterfølgende samtale. Tager du testen over nettet, er det også en dårlig idé at få andre til at hjælpe dig med svarene. Du kan i så fald risikere at give indtryk af at være en helt anden person end den, du egentlig er. Desuden kan du risikere i sidste ende at få jobbet og slet ikke passe ind i det. Svar derfor ærligt og uden at tænke for meget over svarene. Dine umiddelbare svar giver oftest det mest præcise billede af dig.

Testens muligheder

  • Når du først har sagt ja til at tage testen, kan du lige så godt få det bedste ud af det og tro på testen og dens anvendelighed. Tager du en personlighedstest så vær ærlig og blot dig selv for ansættelsesudvalget. Men du behøver ikke at betragte testen som værende den endegyldige sandhed om dig. Den kan ikke give et fuldkomment billede af dig som person, så hvis der er noget, som du er uenig med testresultatet om, eller som du ikke kan genkende som dig, så sig det til den efterfølgende samtale. På den måde kan du se testen som udgangspunktet for en diskussion af dig og dine udviklingsmuligheder.
  • Personlighedstesten kan faktisk være et meget anvendeligt redskab. Den gør bl.a. din personlighed til en relativ fast objektiv størrelse, og det giver mulighed for at komme ind på nogle områder, som ellers kan være svære at konkretisere. Testresultaterne kan også give dig en mulighed for at få leveret nogle klare positive budskaber om dig selv. Desuden kan du se testen som en fordel, hvis du får jobbet – så er der nemlig stor sandsynlighed for, at din personlighed passer ind i stillingen.

 

Rådene på disse sider er venligst stillet til rådighed af MOMENT.

386871 / i40