Du er her: AU  Studerende  Karriere Kandidater i job Fysik Mette Kristine Madsen

Mette Kristine Madsen, kandidat i fysik, gymnasielærer i fysik, matematik og naturfag

Mette Kristine MadsenKort om studiet

Jeg startede i 1990 på studieretningen matematik med fysik. I 1994 påbegyndte jeg specialearbejdet, samtidig med at jeg fulgte hovedfagskurser og efter 1½ års arbejde afleverede jeg i april 96 mit speciale, der omhandlede opbygning af en ionfælde og eksperimenter med de indfangede laserkølede ioner.

Mit job

Jeg er ansat på Århus Statsgymnasium (ÅSG). Et alment gymnasium ca. 4 km fra Århus C. Normalt har vi 8 klasser på hver årgang, hvilket svarer til ca. 650 elever. Før reformen har vi haft lige mange sproglige og matematiske elever og denne vægtning vil vi forsøge at bibeholde i den nye gymnasiestruktur. Gymnasiet har en stærk musisk profil, og vi har også tradition for, at mange elever vælger de naturvidenskabelige fag på højniveau.

Vejen til gymnasielærerjobbet

Efter afsluttet uddannelse søgte jeg mange opslåede stillinger og blev i maj 1996 ansat på Ikast gymnasium. Det første år jeg var ansat gennemførte jeg samtidig pædagogikumuddannelsen på Herning gymnasium. Efter 2 års ansættelse og et udlandsophold, blev jeg i 2000 ansat på Århus Statsgymnasium, hvor jeg har været siden.

Arbejdsopgaver

Mit primære arbejde er undervisning af bestemte hold eller klasser, men derudover er der arbejde, der er mere eller mindre tæt relateret til undervisningen. F.eks. udvalgsarbejde, sociale arrangementer, tværfaglige samarbejder, temadage, efteruddannelse mm. På det seneste har der også været meget arbejde i forbindelse med den nye gymnasiereform, som fx udbud af studieretninger, struktur, fagenes indhold og koordinering.

En typisk arbejdsdag

Underviser man i fag, hvor der er meget rettearbejde, betyder det færre konfrontationstimer med eleverne. Derfor har jeg i gennemsnit ca. 3 timers undervisning pr. dag. Resten af min arbejdsdag går med forberedelse af undervisningen, rettearbejde, mødeaktivitet og de ovennævnte ting. Forberedelse af undervisningen indeholder udover specificering af det faglige stof og afgrænsning af dette, mange andre elementer: Hvad er strukturen for timen, hvilke arbejdsformer skal benyttes for at få eleverne engageret og i arbejde, hvilke opgaver og materialer er relevante, opstilling af eksperimentet udstyr til øvelser eller demonstration. Desuden er der opgaver af mere praktiske art som fx kommunikation med eleverne over nettet, reservation af bøger og computere m.v. Mødeaktiviteten fylder også i kalenderen, for der er meget, der skal besluttes og koordineres. Der er fag-, klasse/team-, lærer- og udvalgsmøder og alle steder har man mulighed for at sætte sit præg på beslutningerne og dermed fremtidige forhold for eleverne, skolen og en selv.

Tværfaglighed blandt kollegerne

På ÅSG er vi knap 80 lærere. Næsten hele spektret af akademiske uddannelser er repræsenteret og det gør det kollegiale samvær utroligt interessant. Der er altid basis for en inspirerende diskussion, for her er mennesker med stor faglig indsigt, der samtidig er meget socialt indstillet og trives med mennesker omkring sig. Her mødes nye generationer, strukturer og arbejdsopgaver med gejst og en lyst til at efterleve de nye udfordringer

Brugbare elementer fra universitetsuddannelsen

Flere af førstedelskurserne er en direkte overbygning af stoffet, der behandles i gymnasiet (som f.eks. mekanik, termodynamik, elektrodynamik, matematisk analyse, sandsynlighedsregning og differentialligninger) og kan derfor bruges til perspektivering og en dybere forståelse af de faglige emner. Når gymnasieemnerne skal perspektiveres og eleverne selv har indflydelse på valgfrie emner sker det ofte, at der inddrages elementer fra videregående kurser, om end det selvfølgeligt sker på et mere fænomenologisk plan end på universitet. Som eksempler på emner kan jeg nævne STM-mikroskopet, Ionfælder, laserkøling, standardmodellen, stjerneudvikling, atomare spektre og konsekvenser for himlens farver, superledere, nordlys m.v.

Et fag i forandring

I forhold til undervisningssituationen er der rigtig mange elementer, man kan lære sig, for at gøre den inspirerende og udbytterig. Man skal vænne sig til, at man nu er den ansvarsbærende. Man har ansvaret for, at undervisningen er velforberedt og færdig til tiden og samtidig har man følelsen af, at man aldrig er helt færdig med at forberede sig. Nogen tror måske, at der ingen faglig udfordring er i gymnasielærerjobbet. Men er man selv udfarende og opsøgende, kan rigtig mange af fysikkens facetter, herunder den nyeste forskning, sagtens inddrages. Det kan ske i den daglige undervisning ved at perspektivere stoffet, i valgfrie emner, i 3.års opgaver, i tværfaglige samarbejder og når hverdagsfænomener, der ofte kræver god fysisk indsigt, skal forklares.

Overvejelser om gymnasielærer?

Overvejer du at blive gymnasielærer, er det bedste råd at prøve det. Jeg tror, at et praktikforløb eller blot et besøg på et gymnasium vil give en fornemmelse af den ånd, der er på et gymnasium. De erfaringer, man har fra sin egen gymnasietid, er slet ikke dækkende. Jobbet viste sig at være både bedre, men også hårdere end jeg havde forestillet mig. Vil du kvalificere dig udover din faglige uddannelse, vil det være en god ide at få lidt undervisningserfaring eller noget fritidsarbejde, hvor du har med grupper af mennesker at gøre. De sociale kompetencer, det giver, er meget relevante for lærerjobbet.

422378 / i40