Kulturaftaler i studieåret 2013-2014
23 europæiske lande samt Egypten, Israel, Japan og Kina udbyder kulturaftalestipendier til danske studerende og forskere. Aftalerne er gensidige, og Danmark giver tilsvarende stipendier til udenlandske studerende og forskere. Der gives ligeledes stipendier til sommersprogkurser i 16 af de deltagende lande.
Studieophold og forskning i studieåret 2013-14
Stipendierne kan søges af danske studerende og forskere og skal bruges til længerevarende studier. Kulturaftaleprogrammet administreres af Styrelsen for International Uddannelse (IU). Du kan finde ansøgningsskema og oplysninger om stipendierne til de enkelte lande på IU's hjemmeside.
Ansøgning og frist for længerevarende ophold
I nogle tilfælde skal du sende ansøgningen direkte til udbyderlandet, andre skal sende til Internationalt Center som herefter sender ansøgningerne videre til rette modtager.
Ansøgninger til følgende lande skal sendes gennem Internationalt Center på Aarhus Universitet: Bulgarien, Finland, Egypten, Isreal, Kina, Letland, Rusland, Ungarn. Du kan finde yderligere oplysninger om disse stipendier på UI's hjemmeside eller hos udbyderlandenes ambassader.
Ansøgningsfristen varierer fra land til land, og vil løbende blive offentliggjort på IUs hjemmeside. Hold dig derfor orienterent på Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside under det enkelte land.
Sprogkurser i sommeren 2013
Der tilbydes sommersprogkurser af 2-4 ugers varighed fortrinsvis for studerende, der studerer det pågældende lands sprog. For yderligere information, se oplysningsblad i menuen til venstre for det enkelte land her.






