Nørdet interesse udvikler venskaber

Lisa Gundestrup, 23 år, molekylærmedicin, 6. semester

Hvad synes du, var den største udfordring ved overgangen fra gymnasium til universitetet?
Det var at lære, at man selv var ansvarlig. Man skal selv styre at komme til undervisningen, modsat i gymnasiet, hvor der ingen kontrol er med det. Den større frihed giver mulighed for, at man springer over, hvor gærdet er lavest, det fandt jeg ud af efter noget tid. Nogle havde sværere ved at styre det end andre, og jeg tror, man selv skal mærke på kroppen, hvad der fungerer for en.

Hvilke tanker gjorde du dig om det at starte på universitetet, inden du begyndte?
Jeg gik direkte fra gymnasium til universitetet, og jeg havde tænkt, at det ville være meget tørt. Jeg havde slet ikke forestillet mig, der var så meget sjovt ved siden af studiet.

Hvad var det bedste ved at starte på universitetet? Hvad var det sværeste?
Det er rart at starte et sted, hvor alle har den samme nørdede interesse for det samme emne som en selv. For det giver et godt udgangspunkt for at falde i snak med folk og udvikle venskaber. I gymnasiet var man mere forskellige.
Det sværeste var selv skulle finde ud af alle de praktiske ting som for eksempel skemaer – hvor finder jeg det henne på hjemmesiden? Lokalerne er også svære at finde på Aarhus Universitet, når man ikke er kendt der. Heldigvis er det noget, man hurtigt får svar på, det er sådan noget, tutorerne hjælper en med.

Hvornår følte du, at du var kommet ind i en god rutine med læsning/hjemmearbejdet?
Hele det første år gik med at finde ud af, hvad der passede mig bedst. Jeg prøvede forskellige modeller af, som andre havde fortalt om, før jeg fandt ud af, hvilken læsemåde, der var den rigtige for mig. Jeg lærte at se mit studium som et job. Så selv om jeg måske kun havde to undervisningstimer en dag, så var jeg ”på arbejde” fra ni til fire. På den måde læser jeg det, jeg skal for eksempel til næste uge. Og når jeg så kommer hjem, har jeg fri. Det er en god følelse at kunne holde fri uden at have dårlig samvittighed over at mangle læsning.

Har du et godt råd til andre?
Vær ikke nervøs! Det virker skræmmende i starten, men det går hurtigt over. Hele den første uge er der introarrangementer, og det betyder meget for, at man falder til. Man opbygger heldigvis hurtigt et fællesskab på holdet.

Uni: en anden liga end gymnasiet

Nanna Ravn Rasmussen, 22 år, fysik, 5. semester

Hvad synes du, var den største udfordring ved overgangen fra gymnasium til universitetet?
Det var klart det, at man kommer i en anden liga end i gymnasiet. Alle andre er lige så gode som en selv, og man skal vende sig til ikke at være ”den dygtige”. For det er ikke det, der er vigtigt på universitetet. Du kan være nok så dygtig, men det er arbejde og slid med læsning, der gælder nu.

Hvad gjorde du for at få en god arbejdsrytme på universitetet?
Det er en meget anderledes arbejdsbyrde, man møder, end på gymnasiet, og det var svært i starten. Jeg lærte at bruge de andre studerende for at høre deres erfaringer. Hele det første år er lidt kaotisk, men det er det for alle dem, man spørger. Efterhånden bliver man bedre til at snakke med de andre og danne læsegrupper. I starten er det svært bare at lave en læseplan og så følge den, for man kan ikke forudsige alt. Tingene kan ændre sig, man skal måske læse noget helt andet, end hvad der stod på den oprindelige plan, så man skal være fleksibel. Jeg har lært at tage det hen ad vejen og ikke stresse på forhånd.

Hvilke tanker gjorde du dig om det at starte på universitetet, inden du begyndte?
Jeg troede, at det var mere selvstændigt, end der egentligt er. Det var noget af det, jeg var bekymret over inden. Der er mange undervisningstimer på mit studium, og det er en dejlig ting. Det gør, at overgangen fra gymnasium til universitetet bliver lettere. Og så blev jeg overrasket over, at ens venner primært kommer fra ens studium, det havde jeg ikke tænkt inden. Jeg må indrømme, at jeg troede det mest var seriøse nørder, der læste på universitetet. og det er det selvfølgeligt også langt hen ad vejen, men de fleste opfører sig som ganske almindelige mennesker, når de har fri ligesom jeg selv. Kombinationen af fælles interesse for faget og den tid, man bruger sammen, giver nogle meget tætte bånd.

Hvad var det bedste ved at starte på universitetet? Hvad var det sværeste?
Det bedste var festerne og det sociale. Der er SÅ mange muligheder for at have det sjovt med nogen, der har samme udgangspunkt fagligt og aldersmæssigt som en selv. Jeg kan huske, det var fedt at gå lidt amok. Men efter det første stykke tid begynder man så småt at koncentrere sig mere om studiet. Det er ens interesse, så det kommer helt naturligt. Man finder ud af, at det også er det faglige, der gør, at man klinger med de andre. Det faglige bliver udgangspunkt for venskaber.

Noget af det sværeste var, at fagene i starten ikke var de mest spændende. Man skal være klar over, at det første år er lidt en introduktion, hvor alle skal op på samme niveau. Man skal have en begrebsverden stillet op, inden man kan arbejde med faget på et højere niveau.

Du er ikke alene – spørg de andre!

Frederik Rix Jensen, 21 år, medievidenskab, 3. semester

Hvad synes du, var den største udfordring ved overgangen fra gymnasium til universitetet?
Først og fremmest var det at indstille hovedet på at skulle i gang med at arbejde igen. Efter gymnasiet, alle eksamenerne og studenterfesterne skulle man pludselig til at lave noget seriøst igen. Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis man skulle få noget ud af det rent fagligt, krævede det en anden indsats på læsefronten end i gymnasiet. Og så var det hårdt at fokus var så meget på ens person. Der var mange nye mennesker, og man skulle vise dem, hvilken gut man var.

Hvad gjorde du helt konkret for at få en god arbejdsrytme på universitetet?
På medievidenskab, og vist også på mange af de andre humanistiske fag, er der et fag, der hedder ” Akademisk procesformidling”. Her lærte vi at blive gode studerende. Det var sådan noget med at organisere sine læseaktiviteter. Vi tog forskellige tests, men selv uden dem er det godt at gøre sig nogle overvejelser om ens måde at læse på, for eksempel: hvilket arbejdsmenneske er jeg? Hvornår arbejder jeg bedst, er det om morgenen eller om aftnen? Jeg oplever, at der er mange forskellige måder at læse på. Så bliv ikke forskrækket, hvis der er en der siger: ”jeg stod op og læste fra kl. 8 i morges og har nået hele ugens pensum nu.” Nogle er meget gode til at læse alt i meget god tid, andre lærer bedst ved at læse teksten lige inden undervisningen. Det er noget, man finder ud af undervejs. Spørg andre om råd, men ret dig ikke ind efter, hvordan andre læser, hvis det ikke fungerer for dig. Hvis man ikke fungerer kl. 8 om morgenen, skal man ikke stå op og læse der. Så hellere sove fire timer længere og være udhvilet, til man skal læse.

Hvilke tanker gjorde du dig om det at starte på universitetet, inden du begyndte?
Jeg havde ikke gjort mig så mange tanker om det. Jeg vidste vist ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til. Men jeg havde en idé om, at i forhold til gymnasiet ville det begynde at tage fart på universitet. At det ville være mere specifikt og derfor også mere spændende i stedet for en masse forskellige fag, som man måske ikke gad alle sammen.

Har du et godt råd til andre?
Vær god til at engagere dig i det sociale. Når det bliver surt med det faglige, er det det sociale, der trækker det andet op og giver en mod på at fortsætte. Udnyt at du pludselig efter et friår med arbejde eller rejser møder en masse mennesker, der er der af de samme årsager som dig selv. Det er super fedt! Og husk på, at du ikke er alene, de andre har det nok på samme måde som dig, men du ved det ikke, hvis du ikke spørger.