Karrierearrangement for Generel Pædagogik

Dette arrangement vil gøre dig klogere på, hvilke karriereveje der findes for færdiguddannede med en baggrund i Generel Pædagogik

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 26. april 2019,  kl. 14:00 - 16:00

Sted

Emdrup, lokale A401

Ideen med arrangementet er, at du kan:

• Blive inspireret i forhold til dit nuværende og kommende arbejdsliv

• Netværke med alumner og andre GP-studerende på tværs af årgange

• Få perspektivet fra ”den anden side af ansættelsesbordet” fra aftagerpanelet

Til arrangementet vil Nanna Heinø Mortensen, som er karrierevejleder hos Arts Karriere, fortælle om, hvad de færdiguddannede GP'er arbejder med, og om hvordan du får din (professions)bachelor og tidligere erfaringer til at spille sammen med din kandidat i GP.

Der vil være oplæg fra to GP-alumner i forskellige job, hvor de vil fortælle om deres vej i job, deres erfaringer og måden de bringer deres (GP)-uddannelse i spil.

Herudover får vi et oplæg fra Trine Ankerstjerne, der er uddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole, Området for pædagog- og sundhedsuddannelse. Trine Ankerstjerne er en del af aftagerpanelet for GP, som er det panel, der er med til at rådgive omkring vores uddannelses kvalitet mv.

Her kan vi få et indblik i perspektivet fra dem der modtager os GP-uddannede ude i arbejdslivet. Her kan stilles spørgsmål både efter de enkelte oplæg og efter alle oplæggene.

Afslutningsvis vil være der mulighed for at netværke. Undervejs tilbydes der vådt og tørt til ganen.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Arts Karriere og Foreningen Generel Pædagogik.

// TILMELDING

Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig, så hvis du vil med, gå ind på: https://foreningengp.nemtilmeld.dk/2/

Hvis du har spørgsmål vedrørende arrangementet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen for Generel pædagogik på følgende mail: bestyrelsen@generelpaedagogik.dk