Karriereveje for Religionsvidenskab

Få inspiration fra tidligere studerende på Religionsvidenskab, som nu er i fuld gang med deres karrierer i erhvervslivet.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 4. maj 2022,  kl. 19:00 - 21:30

Sted

Aarhus, Lokale 117, bygning 1451

Hvis du læser religionsvidenskab, så kender du helt sikkert følgende scenarie:

Du er til familiefødselsdag hos moster Åse og din kæphøje onkel Steffen spørger for 3. år i træk hvad det nu er du læser. Du svarer pligtskyldigt, at du læser religionsvidenskab, og sjov som onkel Steffen selv synes han er, så spørger han om du så kan blive præst? For 3. år i træk svarer du, at nej, det kan du ikke og nej, du er faktisk ikke helt sikker på hvad du bliver når du efter 5,5 år står med en cand.mag. i religionsvidenskab.

Men frygt ej! Studievejledningen for Religionsvidenskab AU og Religionsvidenskabelig Forening har slået sig sammen og har planlagt et fedt karrierearrangement, så du til næste familiefødselsdag har det helt perfekte svar på hvad du egentlig kan blive som religionsvidenskaber. For med en cand.mag. i religionsvidenskab kan du faktisk blive alt fra gymnasielærer til projektmanager!

Program:

19.00: Velkomst

19.05: Arts Karriere holder oplæg om karrieremuligheder og kompetencer

19.25: Louise Willie der de sidste to år har arbejdet som projektleder i Trekantområdet Danmark. Pr. 1. maj er Louise ansat som HR specialist hos WELCON med ansvar for national og international rekruttering af medarbejdere til produktion af vindmøller.

19.40: Jesper Østergaard der er ansat som underviser hos Aarhus HF og VUC og derudover er bestyrelsesmedlem ved Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. 

19.55 - 20.10: Pause

20.10: Helene Kofoed-Pihl der dimitterede fra Religionsvidenskab i januar 2021 og nu arbejder som projektmannager hos Saint Gobain, hvor hun tideligere havde en projektansættelse.

20.25: Ea Skaaning Andersen der arbejder som kirke- og kulturmedarbejder i Hammel, Voldby, Lading pastorat. Tideligere har Ea været både studievejleder, kirkesanger, undervist minikonfirmander og i en årrække været frivillig hos Folkekirkens nødhjælp. 

20.40: Paneldebat

21.30: Tak for i aften

Følg med på facebookbegivenheden her

Vi glæder os meget til at se jer! 

Bedste hilsner fra Religionsvidenskabelig Forening og Studievejledningen for Religionsvidenskab