På vej videre - Emdrup - Kursus for ARTS Dimittender

Er du studerende på DPU i Emdrup, og forventer du at blive færdig med din kandidat til sommer? Er du nysgerrig på, hvordan du bedst griber jobsøgningen an?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 16. juni 2022,  kl. 09:00 - 15:00

Sted

A210 Emdrup

Bliv klædt på til at søge job efter endt uddannelse  

Max. 40 deltagere  

Er du studerende på DPU i Emdrup, og forventer du at blive færdig med din kandidat til sommer? Er du nysgerrig på, hvordan du bedst griber jobsøgningen an? Så deltag i Arts Karrieres minikursus for dimittender torsdag den 16.  juni 2022, hvor vi igennem forskellige workshops gør dig klar til overgangen fra universitet til arbejdsmarkedet. Kurset vil tage dig igennem en vigtig proces i forhold til jobsøgning, hvor vi tager udgangspunkt i elementerne hvad ved jeg, hvad kan jeg, hvad vil jeg og hvordan gør jeg. Nedenfor kan du læse en uddybning af programmet:  

Hvad ved jeg, og hvad kan jeg?  

  • Kompetencer: Hvorfor er kompetencer vigtige, og hvad er dine kompetencer egentlig? I denne workshop arbejder du med at sætte ord på dine kompetencer. Vi dykker både ned i faglige og personlige kompetencer. Når du tilmelder dig, får du en lille hjemmeopgave, som du skal afsætte 15 min. til at gennemføre inden kurset.   

Hvad vil jeg?

  • Præferencer og jobopslag: Hvad motiverer dig og interesserer dig, og hvad vil du rigtig gerne arbejde med? For at finde relevante jobopslag er det vigtigt at finde ud af, hvad dine præferencer er. Med udgangspunkt i dine præferencer vil du lære, hvordan du søger efter relevante jobopslag, og hvordan du læser dem.    

Hvordan gør jeg?

  • CV og ansøgning: Hvordan laver man et godt CV, og hvad skal der egentlig stå i en ansøgning? CV’et og ansøgningen er en helt central del af det at søge et job. I denne workshop vil vi præsentere forskellige typer af CV, hvad CV’et skal indeholde, og du vil få tips til, hvordan du skriver en fængende ansøgning. Forud for workshoppen skal du bruge 30 min. på at finde en aktuel stilling, som du kunne tænke dig at søge, og som vi vil arbejde med på workshoppen.   

På grund af kursets format er der en begrænsning på 40 deltagere, og pladserne tildeles efter først-til-mølle. På kurset vil der blive serveret morgenkaffe og croissant, men sørg selv for at medbringe frokost eller tilkøbe den i kantinen.