Pædagogisk antropologi: Veje videre frem efter studiet

Til dette arrangement sætter vi fokus på måder at bruge sin uddannelse på videre ud i job.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 25. februar 2019,  kl. 17:00 - 19:00

Sted

Aarhus, Nobelparken, bygning 1483 lokale 344

Der er inviteret færdige kandidater, som har fået vidt forskellige jobs:

1.    Helle Kristiansen afleverede speciale i 2017 med titlen Når ingenting bliver alting - en pædagogisk-antropologisk analyse af fastliggerliv på en campingplads. Hun er nu ansat som projektkoordinator i Den boligsociale Helhedsplan i Vejle.

2.    Jakob Arler afleverede speciale i 2015 med titlen Sjakket der gravede grøfter. Han har drevet sin egen virksomhed siden 2012 kaldet Vest-Arler antropologisk Organisationsudvikling.

3.    Sisse Due afleverede speciale i 2018 med titlen VaCN struggle for cleanliness - et pædagogisk antropologisk studie af en dansk virksomhed i Kina. Hun har nu en delt stilling ved VIA University College på pædagoguddannelsen. Sisse er medlem af bestyrelsen i alumneforeningen PAF.

4.    Mathias Knude afleverede speciale i 2012 med titlen Fællesskaber - jamen der er jo fællesskaber overalt. Han arbejder pt. som leder af PPR Mariagerfjord.

De er på forskellige måder optaget af hvordan kandidater forstår, italesætter og bruger de kompetencer deres studier har givet dem, og hvordan disse omsættes i kommende jobs. Alle tre vil lave et lille oplæg (max. 10 min.) og der vil være tid til spørgsmål og diskussion. 

Desuden komme karrierekonsulent Nanna Heinø Mortensen fra Arts Karriere til at komme efterfølgende og bidrage med en masse inspiration til hvordan man kombinerer ens baggrund med den universitets-overbygning man tager med sig fra DPU. Kandidater fra DPU kan noget helt særligt i kraft af de ofte meget forskellige baggrunde folk kommer hertil med – hvordan får man etableret en kobling mellem ”det gamle og det nye”, som især er det der kendetegner vores studerende og som viser sig at være et stort asset for en kommende arbejdsgiver?

Ud over oplæg vil man få rig mulighed for at stifte bekendtskab med vores alumneforening Pædagogisk Antropologisk Forening (PAF), danne netværk med ligesindede og få tips og tricks til brug under og efter studiet ift. jobsøgning.

Vel mødt, Ida W. Winther, afdelingsleder for pædagogisk antropologi!   

// ARRANGEMENTET ER FOR DIG, DER …

  • Er studerende på pædagogisk antropologi på DPU 

// EFTER ARRANGEMENTET HAR DU FÅET …

  • Konkret inspiration til veje ind på arbejdsmarkedet
  • Inspirerende personlige fortællinger fra færdige kandidater
  • Praktisk viden om hvor du kan gå hen og finde mere information
  • Netværket med andre som er, eller har været, i samme situation som dig

// TILMELDING

Ikke nødvendig