Projektorienteret forløb: Skal du i praktik?

Er du studerende og overvejer du projektorienteret forløb? Er du nysgerrig efter at vide, hvad formålet med projektorienteret forløb er, og hvad du kan få ud af det, så deltag i dette arrangement, hvor du vil få en masse relevant viden og inspiration.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 13. november 2018,  kl. 15:15 - 17:15

Sted

Aarhus, byg. 1441, lok. 210, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C

Arrangør

Arts Karriere

Kom til dette arrangement og få inspiration og viden om formålet med projektorienteret forløb. Du får indblik i, hvorfor og hvordan projektorienteret forløb er værdifuldt for dig.

Vi sætter fokus på, hvilket udbytte du selv kan få – både personligt og fagligt. Vi kommer omkring rammer for projektorienteret forløb, herunder forventninger til tidsforbrug, muligheder for projektorienteret forløb i udlandet og tips og ideer til, hvor man kan finde en praktikvært, og hvordan du kan tage kontakt. Desuden vil du både høre oplæg fra en alumne fra Arts samt en studerende, som er i praktik i dette semester. De vil dele deres oplevelse, erfaringer og gode råd om praktik til jer studerende.

Arrangementet er for dig, der…

Er kandidatstuderende, og overvejer om du skal i praktik, men gerne vil vide mere om, hvad det indebærer.

Efter arrangementet har du fået…

-        Inspiration og gode råd til projektorienteret forløb.

-        Viden om formål, rammer og forventninger til projektorienteret forløb.

-        Kendskab til, hvorfor projektorienteret forløb kan være fordelagtigt i forhold til din fremtidige karrierevej.

Afslutningsvis sætter vi tid af til dialog, hvor du er velkommen til at stille spørgsmål. Arrangementet afholder i samarbejde med Studievejledningen.

Vi glæder os til at se dig!

 

Tilmeld dig her: