En hilsen til de nye studerende – de ”gamle” må gerne læse med

En lille bøn, en advarsel og et godt råd til dig, som er ny på Arts.

23.08.2017 | Lisbeth Hartmann

Hvis vores lokaler skal fungere, er der brug for, at alle rydder op. Så vi har en lille bøn:

  • Sæt borde tilbage til den oprindelig placering (se billede i lokalet) og hæng stole op, hvor det er muligt
  • Placér affald i affaldsspanden
  • Tag undervisningsmaterialer, termokander, bestik, kopper mv. med jer, når I går
  • Meld til Arts IT eller Arts Bygningsservice, hvis der er fejl eller mangler i et undervisningslokale.

Og så vil vi også gerne bede dig om at bruge cykelparkeringspladserne – hvis du altså er på cykel.

En advarsel:
P-bøder er ærgerlige, så vær opmærksom på de særlige parkeringsregler på Trøborgvej, i Tåsingegade og i Nobelparken (i Aarhus)

Til sidst et godt råd:
Køb en forlængerledning til din PC. Sidder du midt i lokalet, får du brug for en forlænger for at få strøm. Når hver studerende medbringer en forlængerledning med en tredåse i enden, kan I sammen nå de fleste kontakter.

Velkommen til Arts
Lars Mitens, teknisk chef

Studerende
319425 / i40