Globale Studiers Fagudvalg

Velkommen til Globale Studiers Fagudvalgs studieportal!

Globale Studiers Fagudvalgs er for de studerende på Globale Studier på Aarhus Universitet. Dette omfatter Brasilien-, Kina-, Japan-, Rusland-, Balkan- og Sydasienstudier. 

I fagudvalget kæmper vi for, at de studerende i højere grad bliver hørt, og for indflydelse på de studier vi går på. ALLE må være med til møder, medlem eller ej, og ALLE har både tale- og stemmeret ved møderne. Det er en unik mulighed for, at dine meninger bliver hørt! Fagudvalget diskuterer studiemiljøet, sociale og faglige tiltag samt nyheder fra andre råd og organisationer på AU. Fagudvalget fungerer som bindeleddet imellem de studerende og universiteters øvrige nævn, råd og fag. Ved at deltage i fagudvalget får man derfor også en forståelse af universitetets struktur og arbejdsgange. 

Der afholdes møde ca. en gang hver måned i hvert semester. Alle møder er åbne og annonceres på vores Facebook side og på plakater i fredagsbaren. Find desuden Globale Studiers Fagudvalg på Facebook eller kontakt os på mail som er GSFagudvalg@gmail.com.  

Har du lyst til at deltage i et råd på tværs af årgange, få indblik og indflydelse på dit studie og være en del af et godt fællesskab med andre medstuderende, så mød op til et af vores møder, eller send os en mail.

Denne side er den officielle portal for Globale Studiers Fagudvalgs, og derfor er det her alt det formelle står. Hvad enten man ønsker at se referater, vedtægter, en række praktiske informationer eller hvordan man får fat i fagudvalget, så findes det her på siden.

Alle er velkomne til at sende punkter ind til dagsordenen og få bragt et emne på banen. Man skal blot kontakte os. 


Hvad laver vi?

  • Arrangering af sociale og faglige begivenheder
  • Styrer en opgavebank til brug for alle
  • Diskuterer studieændringer

Vi tager kommentarer og inputs med til de relevante fora som fx Uddannelsesnævnet eller Studienævnet, hvor blandt andet studieordninger, evalueringer og eksamensformer diskuteres.


Tilbagevendende arrangementer

Brætspilscafé

Quizaften

Grill- og sportsdag

Semesterstartsfest 

Kurser i Endnote og opgaveskrivning

Oplæg fra undervisere


1441095 / i40