Vandfanget

Vandfanget er de nordiske fags studenterblad. Vi udkommer tre-fire gange om året, støttet af Institut for Æstetik og Kommunikation og frivillige, flittige studerende. I Vandfanget tager vi pulsen på livet i Nobelparken; vi skriver om kommende arrangementer, fester og fredagsbarer, vi anmelder bøger og film, vi undersøger det alvorlige, det fjollede og det spændende felt midt imellem.

Vandfanget er de studerendes blad. Det betyder, at det er her, du kan få trykt din gode eksamensopgave, interviewe en anerkendt forfatter eller anmelde en ny, hot roman. Det er også her, du kan se dine digte eller noveller på tryk. Vandfanget er altså en portal for dig, der har noget på hjerte og vil dele det med dine medstuderende.

Hvert nummer tager udgangspunkt i et tema. De sidste par numre har drejet sig om oversete sangskrivere og rappere, og om hvorfor vi overhovedet gider læse litteratur på akademisk niveau. Næste nummer handler om litteraturens og sprogets møde med de nye medier. Det skal nok blive spændende!

Vandfanget er vores alles blad på Nordisk Institut, så hold jer ikke tilbage. Hverken med forslag, kritik eller skøre påfund.

Vandfanget kan kontaktes på vandfanget@gmail.com.

Redaktionen består af:

Louise Bach Johansen
Cecilie Kjær
Vicki Kragh Pedersen
Søren Schelling
Rune Søndergaard