Speciale

På disse sider kan du finde information og vejledning til din specialeproces.

Tilmelding til specialet

Som kandidatstuderende vil du administrativt blive tilmeldt kandidatspecialet uden mulighed for afmelding. Tilmeldingen bliver tilpasset, så det er muligt for dig at gennemføre tre eksamensforsøg i kandidatspecialet inden for rammerne af den maksimale studietid.

Du vil i forbindelse med dit speciale blive administrativt tilmeldt til både ordinær eksamen og første og anden reeksamen. 

Du kan stadig afslutte ikke-beståede kurser sideløbende med kandidatspecialet inden for rammerne af Fremdriftsreformens studieaktivitetskrav og den maksimale studietid. Vælger du at udskyde kurser ind i specialeperioden, kan du ikke få udsættelse af specialeafslutningstidspunktet.

Til gengæld behøver specialet ikke at være den afsluttende eksamensaktivitet på kandidatuddannelsen.

Inden specialets formelle startdato (se længere nede på siden), skal du sørge for, at du har...

  • opdateret din kandidatkontrakt i kontraktgeneratoren
  • udarbejdet en specialekontrakt, der indeholder oplysninger om titel, problemformulering, tilknyttet vejleder m.m. Specialekontrakten udarbejdes af dig og din kommende vejleder og skal godkendes af dig, din vejleder og din uddannelsesansvarlige via kontraktgeneratoren. I kontraktgeneratoren finder du også en vejledning til, hvordan du udfylder en specialekontrakt. Udfyld specialekontrakten her. Når specialetilmeldingen er på plads, vil du få en besked om dette pr. mail.

Aflevering af specialet

Specialet skal afleveres via Digital Eksamen.

Afleveringsfrist i Digital Eksamen

Specialet skal afleveres inden kl. 12.00 på den afleveringsdato som fremgår af din specialekontrakt.

Det er dit eget ansvar, at du afleverer dit speciale rettidigt. Vi anbefaler derfor, at du i god tid inden afleveringsfristen uploader og afleverer dit speciale. For sent afleverede specialer bedømmes ikke.

Din eksamen vil være tilgængelig senest en uge før afleveringsfristen. Du kan finde relevant information vedrørende specialeaflevering under eksamensinformationer i Digital Eksamen.

Afleveringsformat

Du skal som hovedregel aflevere dit speciale som én samlet pdf-fil. Dog har du mulighed for at vedlægge bilag i andre formater, hvis dette er nødvendigt.

Fortrolighed

Nogle specialer med fortrolighed må ikke afleveres i Digital Eksamen. Disse skal afleveres i en printet udgave. Vejlederen vil informere studieadministrationen, hvis specialet ikke kan afleveres i Digital Eksamen. De involverede studerende vil få direkte besked.

Læs mere om Digital Eksamen under 'Eksamen' > 'Digital Eksamen' i menuen.

Specialer med start efterår 2017 og forår 2018

For studerende, der følger den normerede studieplan, gælder følgende tidsfrister for tilmelding og aflevering af speciale:

 

Efterår 2017

Forår 2018

 

30 ECTS

45 ECTS

30 ECTS

45 ECTS

Specialekontrakt

Godkendt af studerende, hovedvejleder og uddannelsesansvarlig i kontraktgeneratoren

12-06-2017

 

12-06-2017

 

17-12-2017

 

17-12-2017

 

Specialestart

29-08-2017

29-08-2017

29-01-2018

29-01-2018

Specialeaflevering

Senest Kl. 12:00

03-01-2018

04-06-2018

04-06-2018

03-01-2019

Sidste eksamensdato

19-01-2018

22-06-2018

22-06-2018

18-01-2019

 

* Bemærk - hvis en dato falder på en helligdag eller i en weekend er det førstkommende hverdag som gælder kl. 12:00.

* 45 ECTS gælder kun Kemi og Bioteknologi

* Kursusaktivitet parallelt med specialestudiet, giver IKKE længere forlænget afleveringsfrist for specialet.

For studerende, der ikke følger den normerede studieplan, afvikles specialet inden for den tidsramme, der er anført ovenfor (dvs. 30 ECTS speciale på 5 måneder, 45 ECTS på 7.5 måneder). Tidsrammerne er inkl. bedømmelse (0,5 mdr), derfor skal 30 ECTS specialer afleveres senest 4,5 måned efter start og 45 ECTS 7 måneder efter start.

Specialer med start efterår 2018 og forår 2019

For studerende, der følger den normerede studieplan, gælder følgende tidsfrister for tilmelding og aflevering af speciale:

 

Efterår 2018

Forår 2019

 

30 ECTS

45 ECTS

30 ECTS

45 ECTS

Specialekontrakt

Godkendt af studerende, hovedvejleder og uddannelsesansvarlig i kontraktgeneratoren

12-06-2018

 

12-06-2018

 

17-12-2018

 

17-12-2018

 

Specialestart

27-08-2018

27-08-2018

28-01-2019

28-01-2019

Specialeaflevering

Senest Kl. 12:00

03-01-2019

04-06-2019

04-06-2019

03-01-2020

Sidste eksamensdato

18-01-2019

21-06-2019

21-06-2019

20-01-2020

 

* Bemærk - hvis en dato falder på en helligdag eller i en weekend er det førstkommende hverdag som gælder kl. 12:00.

* 45 ECTS gælder kun Kemi og Bioteknologi

* Kursusaktivitet parallelt med specialestudiet, giver IKKE længere forlænget afleveringsfrist for specialet.

For studerende, der ikke følger den normerede studieplan, afvikles specialet inden for den tidsramme, der er anført ovenfor (dvs. 30 ECTS speciale på 5 måneder, 45 ECTS på 7.5 måneder). Tidsrammerne er inkl. bedømmelse (0,5 mdr), derfor skal 30 ECTS specialer afleveres senest 4,5 måned efter start og 45 ECTS 7 måneder efter start.

Gode råd til din specialeproces

Gå tidligt i gang med dine overvejelser om specialet

Start måske allerede i begyndelsen af din kandidatuddannelse – overvej mulige retninger for specialer og afsøg mulige hoved- og medvejledere. Vær opmærksom på, at din hovedvejleder skal være fastansat på AU, og at dit speciale skal afsluttes på AU.

I afklaringen af retning for dit speciale kan du søge inspiration i kurser, du finder spændende, tale med udvalgte kursusansvarlige eller med din uddannelsesansvarlige. Du kan finde yderligere inspiration til dit emnevalg på AU STUDYPEDIA.

Tag også stilling til, om dit speciale skal være erhvervsrettet i samarbejde med en virksomhed, og om du ønsker og har mulighed for gruppespeciale  

Afklar specialets formelle rammer

  • Undersøg om der findes særlige retningslinier på dit institut for specialet ift. omfang, struktur, mulighed for en specialeplads og/eller laboratorium. Din kommende vejleder kan oplyse, om der er konkrete retningslinjer på dit institut.
  • Undersøg hos din uddannelseskoordinator hvor og hvordan specialet skal afleveres
     

Sørg for en tydelig forventningsafstemning med dine vejledere

  • Hvor mange møder kan du forvente, at I har i løbet af specialeperioden (vær obs. på, at der ikke findes regler for mødeantal mm.)?
  • Er der særlige faser i specialet, der lægger op til at mødes ofte/mindre ofte?
  • Hvilken type vejledning har du brug for, og hvad tilbyder vejleder?
  • Hvad og hvor meget af din tekst vil vejlederen læse?
  • Hvilken forberedelse kræver hvert møde af dig? (f.eks. agenda, udkast til tekst, konkrete tvivlsspørgsmål mm?)
  • Drøft gerne udkast til en tidsplan, mødefrekvens og indholdsfortegnelse, så du ved, om I er enige i retning og disponering af tid
  • Afklar mål for specialet – hvad vil du gerne opnå såvel proces- som resultatmæssigt?
  • Få afdækket, om der er perioder under specialet, hvor vejleder er fraværende og dermed ikke til rådighed for specialevejledning
     

Husk at bruge din vejleder og medvejleder løbende

Din vejleder har til formål at bistå dig i specialet i forhold til fagligt indhold og proces. Det er derfor vigtigt, at du er åben og ærlig over for vejleder i forhold til eventuelle udfordringer, spørgsmål og problemer i specialeperioden.  

Afklar om der findes andre relevante sparringspartnere for dig ud over hoved- og medvejledere

Undersøg gerne, om der er andre, der arbejder med samme område som f.eks. medstuderende, PhD’ere og lignende.

Du kan få flere gode råd til samarbejdet med din specialevejleder her eller i Studenterrådgivningens pjece om specialer

Gruppespecialer

Specialer ved ST kan udarbejdes som gruppespecialer. Den afsluttende mundtlige eksamen afvikles som en individuel eksamen, der følger de retningslinjer, som er anført i kursusbeskrivelsen for specialer ved ST. En gruppe kan maksimalt være på 3 personer.

Hvert enkelt gruppemedlem skal udfylde en specialekontrakt. Vær opmærksom på, at gruppen skal registreres korrekt, såfremt specialet afleveres digitalt.

Grupperne kan vælge

  1. at udarbejde en fælles rapport, hvor alle har lige ansvar for alle dele af rapporten. Den afsluttende karakter for den enkelte studerende vil være en samlet karakter for den individuelle mundtlige eksamination og hele specialerapporten.
  2. at udarbejde en rapport, hvor det anføres hvem der har udarbejdet og har særligt ansvar for de enkelte dele af specialerapporten. Dele af rapporten kan være udarbejdet i fællesskab. Det anføres i specialerapportens indholdsfortegnelse, hvem der har ansvar for rapportens enkelte del.  Rapportens litteraturliste kan opdeles i en fællesdel og en del for hvert gruppemedlem. Den afsluttende karakter for den enkelte studerende vil være en samlet karakter for den individuelle mundtlige eksamination, de dele af specialerapporten der er fælles, samt de dele der kan henføres til den individuelle eksaminand.

Har du problemer med specialet?

Fungerer samarbejdet ikke med vejleder?

Tal først og fremmest med vejleder selv. Find ud af, om I har ens forventninger til vejledningsprocessen. Mange problemer opstår, hvis der ikke har været en tydelig forventningsafstemning fra starten af.

Du er også velkommen at kontakte din studievejleder og få inspiration til, hvordan du kan gribe udfordringerne an, eller du kan kontakte din uddannelsesansvarlige på studiet.    

Bliver du forsinket?

Det er vigtigt, at du reagerer i samme øjeblik, at du opdager, at dit speciale ikke kører planmæssigt. Opdages udfordringerne i specialet tidligt i forløbet, kan du og vejleder stadig nå at rette ind, så du kan komme rettidigt i mål. Du kan henvende dig til både din vejleder og en studievejleder, hvis du har brug for at drøfte dine muligheder.

Opstår der sygdom eller andre usædvanlige forhold under specialeperioden, vil det være muligt at søge om dispensation til forlængelse af specialeperioden. Ansøgningen indsendes til ST Uddannelse via mit.au.dk under "Dispensationer". Det kræver dog, at du har mulighed for at dokumentere de usædvanlige forhold med en lægeerklæring eller anden offentlig dokumentation. Kontakt din vejleder eller studievejleder og i samråd med ham/hende undersøg dine muligheder.

Hvad sker der, hvis du ikke afleverer til tiden?

Hvis du ikke kan aflevere specialet inden for fristen, tæller dette som et eksamensforsøg. Herefter skal du have en revideret opgaveformulering godkendt, hvorefter du vil få en tillægsfrist på 3 måneder. Er specialet stadig ikke færdiggjort efter disse 3 måneder, er der brugt 1 forsøg mere og fristen forlænges igen med 3 måneder til tredje og sidste forsøg.

De tre måneders forlængelse starter dagen efter, at den foregående afleveringsfrist er overskredet. Er afleveringsfristen f.eks. oprindeligt 1. juni, så starter den næste periode den 2. juni og specialet skal så afleveres senest d.1. september. 

Du vil i forbindelse med dit speciale blive administrativt tilmeldt til både ordinær eksamen og første og anden reeksamen.

Utilfreds med afslutningen/resultatet i dit speciale?

Ligesom i andre kurser har du mulighed for at klage over din eksamen i specialet. Kontakt først din vejleder og få afklaret årsagerne til resultatet. Herefter kan du kan finde yderligere information om eksamensklager på din studieportal, hvis du stadig ønsker at indgive en klage. Se mere på studerende.au.dk under menupunktet ”eksamen”.

Fortrolighedsaftaler

AU’s forhåndsgodkendte standardaftale

I forbindelse med udarbejdelse af specialeafhandlinger i samarbejde med eksterne virksomheder kan der være brug for, at virksomheden og den studerende indgår en fortrolighedsaftale.

Til dette formål har AU TTO har udarbejdet en standard fortrolighedsaftale. Aftalen er på forhånd godkendt af TTO og kan i sin originale form benyttes uden yderligere godkendelser. Standardaftalen underskrives af begge parter, og vil derefter være gældende. Du finder standardaftalen ved at følge nedenstående link. Her vil der være et link til fortrolighedsaftalen i højre spalte.

Aftalen underskrives af den studerende, virksomheden og vejleder, hvorefter aftalen sendes til Jon Søby, joso@eng.au.dk, som sørger for institutlederens underskrift. Herefter får den studerende aftalen igen, og instituttet sørger for arkivering hos TTO.  

Ændringer til standardaftalen 
Hvis virksomheden ønsker at tilføje/ændre i standardaftalen, skal du kontakte Institut for Ingeniørvidenskab via joso@eng.au.dk. Herefter vil instituttet foranledige, at den ændrede aftale bliver behandlet hos TTO.

Vær opmærksom på, at i forbindelse med indgåelse af aftaler mellem studerende og eksterne virksomheder er Aarhus Universitet ikke ansvarlig for juridisk rådgivning overfor studerende. Aarhus Universitet har under udformningen af fortrolighedsaftalen søgt at iagttage hensynet til de studerende, men de studerende er en af Aarhus Universitet uafhængig kontraktpart.


Ved spørgsmål, kontakt Jon Søby.

Har du spørgsmål til specialet?

Send en mail til studieservice.st@au.dk

Hvem kan hjælpe?

Får du faglige eller personlige problemer i specialeperioden, er der hjælp at hente. Du kan blandt andet søge sparring hos:

  • Din specialevejleder eller den uddannelsesansvarlige for din uddannelse (find sidstnævnte under 'Kontakt og Studieservice' i menuen)
  • Studievejledningen på Science and Technology (Se 'Studievejledning' i menuen)
  • Studenterrådgivningen - information og rådgivning til studerende på videregående uddannelser
  • Studenterrådets kurser om specialeskrivning - læs mere på Studenterrådets sider
  • Studenterpræsten

HAR DU BRUG FOR GODE RÅD, INSPIRATION OG ØVELSER TIL BL.A. OPGAVESKRIVNING OG LITTERATURSØGNING?

Specialestuderende og karriere-kickstarter? Klik her og stå stærkt i din kommende jobsøgning (copy 1)

Alle specialestuderende på ST, der afslutter deres kandidatuddannelse inden for det kommende studieår, har mulighed for at få et gratis online jobsøgningsforløb fra to fremtrædende aktører inden for rekruttering og karriererådgivning. Ved at deltage sikrer du, at du kommer godt fra start i din fremtidige karriere. Når du har afsluttet forløbet, vil du blandt andet være mere afklaret på:

  • Hvad du gerne vil
  • Hvilke faglige som personlige kompetencer du tager med dig fra din studietid
  • Hvor og hvordan du kommer i dialog med relevante virksomheder
  • Hvordan du formidler dine kompetencer bedst over for en fremtidig arbejdsgiver.

Forløbet kører over 10 uger med start 1. oktober og kan nemt passes ind i din specialeskrivning. Det kræver max en times arbejde pr. uge.

Vi har netop åbnet for tilmelding til forløbet. Du kan læse mere om tilbuddet og tilmelde dig via denne side

Hvis du har spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte Studie- og trivselsvejleder Stina Lykkebye Tylen på slt@au.dk. 

Vær også opmærksom på vores andre karrieretilbud på Science and Technology. På din studieportal kan du finde relevante kursus- og vejledningstilbud – du finder dem under menuen ”Karriere”.

1438266 / i40