Trin-for-trin

Som studerende på Science and Technology har du god mulighed for at tage på udveksling i udlandet. Det bedste tidspunkt for et sådant ophold vil fremgå af din studieordning. Hvis du har spørgsmål vedr. opbygningen af dit studium - og dermed det mest fordelagtige tidspunkt for et meritgivende studieophold i udlandet - kan du kontakte din studievejleder.

Et udlandsophold må ikke være studieforlængende. Derfor skal du sammensætte dit studie så du tager 30 ECTS-point pr. semester ligesom herhjemme. Du kan søge udrejse for et eller to semestre.

Guiden nedenfor kan du også bruge, hvis du rejser ud på egen hånd (freemover).

Trin 1: Før ansøgning

  • Find ud af hvilke tilbud, der er relevante for dig på et universitet i et land, du finder interessant i AU GO! I databasen kan du læse en beskrivelse af hvert enkelt partneruniversitet. Du vil også kunne se, om der er særlige krav, du skal være opmærksom på, finde link til hjemmeside og kursuskatalog til brug for din studieplan mv.
  • Studér kursusudbuddet hos de partnere, der har din interesse. For hver partner skal du vælge fag svarende til 30 ECTS indenfor aftalens rammer. Du kan downloade template her.
  • Vær opmærksom på, at semesterstrukturen på det udenlandske universitet passer med den herhjemme
  • Vi anbefaler, at du skriver minimum 3 prioriteter på din liste.
  • Du er velkommen til at booke en samtale med din internationale koordinator via vores bookingsystem, hvis du har brug for vejledning omkring ansøgningen eller udlandsophold generelt.
  • Du kan kontakte din international faglige koordinator, hvis du har brug for vejledning vedrørende kurser og han/hun kan evt. sende dig videre til din uddannelsesansvarlig.
  • Derudover vil vi anbefale, at du deltager i Study Abroad messen og andre rejsud-arrangementer på ST.

Trin 2: Indlever din ansøgning med bilag

Ansøgningen indleveres elektronisk via AU GO inden ansøgningsfristens udløb.

1. december for følgende efterår og forår

15. september for følgende forår

Husk at vedhæfte:

  • liste over valg af fag svarende til 30 ECTS for hver af dine prioriteter
  • en karakterudskrift (download fra din Selvbetjening på mit.au.dk)
  • Joint application form hvis du kun ønsker en plads sammen med en medstuderende

Du kan godt påbegynde en ansøgning og løbende rette i prioriteringen af partneruniversiteter, fagvalg mv.

Dine oplysninger og din prioritering af universiteter er registreret og låst, når du har trykket på ”submit”, og herefter er det ikke muligt at ændre i din ansøgning.

Trin 3: Behandling af ansøgningerne

Alle ansøgninger bliver behandlet af Internationalt Kontor ST efter ansøgningsfristen. 

For september-runden vil du modtage svar indenfor 2 uger.

For december-runden vil du modtage svar indenfor 7 uger.

Hvis der er mange ansøgninger til ét universitet og for få pladser, er det den internationale koordinator, der vurderer hvem der skal have pladsen. Den studerendes anciennitet og karaktergennemsnittet lægges til grund for vurderingen.

Når processen er tilendebragt, vil du blive kontaktet direkte per mail af den relevante koordinator, som vil oplyse, om du er blevet nomineret til en plads på et af de ønskede universiteter.

Den internationale koordinatorer skriver til det udenlandske universitet og informerer om de studerende fra AU som vil søge ind på deres universitet.


Trin 4: Forhåndsgodkendelse om meritoverførsel

Får du besked om, at du er nomineret til en studieplads hos et udenlandsk universitet, skal du hurtigst muligt sørge for at indlevere en ansøgning om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel til dit studienævn via mit.au.dk.

  • Ansøgningen skal indeholde de fag, du har oplyst i din ansøgning for det partneruniversitet, du er blevet nomineret til.
  • Det skal også fremgå af ansøgningen hvilke fag, de erstatter i din danske uddannelse (typisk valgfag)
  • Udlandsopholdet skal være godkendt i din bachelor-/kandidatkontrakt, inden du søger om forhåndsgodkendelse (ikke gældende for diplomingeniørerne)
  • Derudover er det meget vigtigt, at du vedlægger fagbeskrivelser, hvoraf der også skal fremgå ECTS og om fagene tages på bachelor- eller kandidatniveau.
  • Benytter det udenlandske universitet et andet pointsystem end ECTS, skal du desuden vedlægge dokumentation for, hvordan der omregnes til ECTS.
  • På din studieportal kan du finde en oversigt over ECTS-udregninger til udvalgte universiteter i verden
  • Vær opmærksom på, at det kan tage op 8 uger at indhente godkendelsen, så vær i god tid og overhold fristerne for at søge om forhåndsgodkendelse, så du ikke mister den studieplads, du er nomineret til.

Trin 5: Ansøgning til det udenlandske universitet

Når koordinatoren har nomineret alle studerende til de udenlandske universiteter, sender de respektive universiteter besked om selve ansøgningsproceduren til enten koordinatoren eller oftest direkte til den studerende.

Du skal selv søge ind som udvekslingsstuderende på det udenlandske universitet.

Bemærk: at selv om du er nomineret til pladsen, er det ikke en garanti for at du optages på det udenlandske universitet

  • Følg den vejledning du modtager fra det udenlandske universitet/din koordinator på AU, og læs grundigt på det udenlandske universitets hjemmeside, så du er sikker på ansøgningsprocedure, -frist, praktiske forhold som bolig osv.
  • Lav en sprogtest - hvis nødvendigt. Det er primært de oversøiske universiteter, der kræver sprogtest. Dette vil fremgå af aftalen.
  • Ved ERASMUS/Nordplus pladser skal din ansøgning som regel vedlægges et underskrevet Learning Agreement.
  • Et Learning agreement indeholder din studieplan/dine kurser på det udenlandske universitet, og du skal sørge for, at det underskrives af dig selv, din kontakt på det udenlandske universitet og din internationale  koordinator på ST, senest 2 uger før du rejser.

Trin 6: Inden afrejse

Inden afrejsen er der en række ting, du skal have ordnet, bl.a. billet, forsikring, visum og opholdstilladelse, fremleje bolig m.m. Du kan læse meget mere om dette under Før afrejse.

Vi opfordrer dig til at søge Fakultetsstipendiet på ST som engangstilskud til dit udlandsophold

Det er også en god ide, at søge legater som supplement til budgettet.

Hvis du rejser ud gennem Erasmus+, Nordplus eller Nordlys nomineres du automatisk til et månedligt stipendium.

Hvis du rejser ud gennem en oversøisk aftale, får du dækket studieudgifterne men modtager ikke et månedligt stipendium.

Som freemover, kan du undersøge muligheden for at søge udlandsstipendiet.

Du vil modtage en invitation fra International Center til et pre-departure møde.

Trin 7: Mens du er ude

Hvis du får brug for at lave ændringer i din studieplan i udlandet (fx kan du opleve, at et kursus ikke bliver udbudt af en eller anden grund), skal du kontakte din uddannelsesansvarlig og få det nye kursus godkendt per mail.

Som freemover skal du søge om en ny forhåndsgodkendelse om meritoverførsel fra dit Studienævnpå mit.au.dk.

Vær opmærksom op, at det nye kursus opfylder samme krav om ECTS-point og niveau.

Er du på udveksling under ERASMUS+ eller Nordplus/Nordlys, skal dit Learning Agreement ligeledes revideres.

  • Når du har modtaget bekræftelse på godkendelse af ændringerne i form af en ny forhåndsgodkendelse eller i anden form på skrift, skal ændringerne påføres Del II af ERAMSUS+ Learning Agreement dokumentet.
  • Herefter skal du igen underskrive og indhente underskrifter fra dit værtsuniversitet og din internationale koordinator på ST.
  • Bemærk, at din internationale koordinator kun kan underskrive, hvis en skriftlig faglig godkendelse medsendes den reviderede Learning Agreement.

Trin 8: Efter hjemkomst

Efter hjemkomst skal  du søge om endelig godkendelse af meritoverførslen hos dit studienævn via din Selvbetjening på mit.au.dk.

Følgende dokumentation skal medsendes din ansøgning om merit:

  • dit transcript of records (karakterudskrift/bevis) med stempel og underskift fra det udenlandske universitet, samt oversigt over karakterskalaen fra det udenlandske universitet.

Udfyld en evaluering i AU GO om dit udlandsophold.

Efter din hjemkomst bliver du inviteret til en Reentry workshop. På workshoppen får du mulighed for at blive klogere på hvilke faglige og personlige kompetencer, du har fået med dig fra dit udvekslingsophold. Du lærer desuden hvordan du kan italesætte dine kompetencer, når du skal søge job.

1441368 / i40