Ingeniørpraktik

Ingeniørpraktik - diplomingeniører

Inden du påbegynder din ingeniørpraktik, er det vigtigt, at du har forskellige ting, såsom virksomhed, kontrakt, løn/ikke løn mv. på plads.

På siden her kan du se, hvad du bl.a. skal være opmærksom på før, under og efter dit praktikophold.

Ingeniørpraktik - BDE Classic

Som en del af diplomingeniøruddannelserne ved Aarhus BSS skal studerende et semester i ingeniørpraktik i en virksomhed.

BDE-studerende påbegynder deres praktikforløb ved semesterstart i forårssemestret.

Du kan læse kursusbeskrivelsen for ingeniørpraktik - BDE Classic her.

1. Før praktikopholdet

Studerende skal selv tage kontakt til relevante virksomheder, hvor ingeniørpraktikken kunne foregå. Det er vigtigt, at praktikkens indhold er sammenhængende med den plan, du har lagt for dit specialiseringsforløb.

Du kan få sparring i forhold til virksomhedssamarbejde hos Aarhus BSS Career (John Hansen).

Når du har fundet en virksomhed, du skal lave din ingeniørpraktik ved, skal du udfylde kontrakten for ingeniørpraktik.

Kontrakten, som du modtager pr. mail, skal du selv printe ud og underskrive, ligesom din virksomhedskontakt skal underskrive kontrakten. Til slut skal din praktikvejleder på BTECH (Jan Laursen) godkende og underskrive kontrakten. Du skal sende en kopi af den underskrevne kontrakt til din studiesekretær. Det er desuden vigtigt, at du sender en kopi af den underskrevne kontrakt til SU-kontoret (forinden praktikkens start), så det er registreret, om du er i lønnet eller ulønnet praktik.

Du skal senest have udfyldt og godkendt kontrakten 15. januar.

2. Under praktikopholdet

Ved praktikopholdets start skal du gøre dig nogle tanker om fokuspunkter under dit ophold i virksomheden. Under dit praktikophold skal du jævnligt reflektere over disse punkter. Punkterne danner grundlag for den løbende sparring og kontakt med praktikvejlederen i løbet af semestret.

Du skal bruge fokuspunkterne til at lave en fokusrapport, som skal afleveres i Pdf.-format til din praktikvejleder senest 3. mandag i praktikperioden. Rapportens omfang skal være 2-3 sider.Du kan læse mere om retningslinjerne for fokusrapporten i kursusbeskrivelsen.

3. Efter praktikopholdet

Ingeniørpraktikken afsluttes med en praktikrapport, der indeholder en dokumentation af praktikken og de opnåede resultater.

Praktikrapporten skal bestå af:

  • Et resumé
  • En virksomhedsanalyse
  • En konklusion

Rapporten skal have et samlet omfang på 10-15 sider. Du kan læse mere om rapportens opbygning i kursusbeskrivelsen.

Praktikrapporten skal afleveres i Wiseflow, og dato vil fremgå af eksamensplanen, som du kan finde her.

Ved afslutningen af praktikopholdet skal praktikvirksomheden udfylde dette skema til evaluering af praktikopholdet. Praktikevalueringen skal placeres som et bilag til praktikrapporten.

Ingeniørpraktik - BDE Iværksætter

Som en del af diplomingeniøruddannelserne ved Aarhus BSS skal studerende et semester i ingeniørpraktik i en virksomhed.


Du kan læse kursusbeskrivelsen for ingeniørpraktik - BDE Iværksætter her.

 

1. Før praktikopholdet

Før du påbegynder praktik i egen virksomhed, skal du udfylde denne kontrakt, som skal godkendes og underskrives af din praktikvejleder (Jan Kvist Martinsen) og dig selv. En kopi af den underskrevne kontrakt skal sendes til din studiesekretær. Det er desuden vigtigt, at du sender en kopi af den underskrevne kontrakt til SU-kontoret (forinden praktikkens start), så det er registreret, om du er i lønnet eller ulønnet praktik.

 

2. Efter praktikopholdet

Ingeniørpraktikken afsluttes med en praktikrapport, der indeholder en dokumentation af praktikken og de opnåede resultater.

Praktikrapporten skal bestå af:

  •  Reflektioner (fx personlig udvikling, forretningsmæssige resultater, etc.)
  • En samlet konklusion på praktikforløbet

Rapporten skal have et samlet omfang på 10-15 sider. Du kan læse mere om rapportens opbygning i kursusbeskrivelsen.

Praktikrapporten skal afleveres i Wiseflow, og dato vil fremgå af eksamensplanen, som du kan finde her.

Trainee in Mentor Company (Ingeniørpraktik) - GMM

Som en del af diplomingeniøruddannelserne ved Aarhus BSS skal studerende et semester i ingeniørpraktik i en virksomhed. GMM-studerende påbegynder deres praktikforløb ved semesterstart i forårssemestret.

Du kan læse kursusbeskrivelsen for Trainee in Mentor Company (ingeniørpraktik) for GMM her.

 

1. Før praktikopholdet

Studerende skal selv tage kontakt til relevante virksomheder, hvor ingeniørpraktikken kunne foregå.

Du kan få sparring i forhold til virksomhedssamarbejde hos Aarhus BSS Career.

Når du har fundet en virksomhed, du skal lave din ingeniørpraktik ved, skal du udfylde kontrakten for ingeniørpraktik.

Kontrakten, som du modtager pr. mail, skal du selv printe ud og underskrive, ligesom din virksomhedskontakt skal underskrive kontrakten. Til slut skal din praktikvejleder på BTECH (Torben Tambo) godkende og underskrive kontrakten. Du skal sende en kopi af den underskrevne kontrakt til din studiesekretær. Det er desuden vigtigt, at du sender en kopi af den underskrevne kontrakt til SU-kontoret (forinden praktikkens start), så det er registreret, om du er i lønnet eller ulønnet praktik.

Du skal senest have udfyldt og godkendt kontrakten den 15. januar før praktikstart.

 

2. Efter praktikopholdet

Ingeniørpraktikken afsluttes med en praktikrapport, der indeholder en dokumentation af praktikken og de opnåede resultater.

Den studerende skal aflevere:

 

  • En praktikrapport
  • En praktikevaluering fra virksomheden. Praktikevalueringen skal placeres som et bilag til praktikrapporten.

Du kan finde kravene til praktikrapportens indhold i kursusbeskrivelsen.

Praktikrapporten skal afleveres i Wiseflow, og dato vil fremgå af eksamensplanen, som du kan finde her.

1440609 / i40