Borger.dk samler det hele for dig

08.06.2009 | mortenv

Med borger.dk ved hånden er du kun ét klik fra en masse muligheder. Portalen tilbyder nemlig adgang til mange forskellige selvbetjeningsløsninger fra det offentlige. Du kan melde flytning, søge om SU-lån, forny dit pas før sommerferien og meget mere. Samtidig kan du læse om forskellige emner som uddannelse, økonomi, bolig og sundhed.

Min side er din personlige side på borger.dk
På borger.dk har du også mulighed for at følge med i dine personlige oplysninger fra det offentlige. Siden Min side giver dig adgang til dine oplysninger om SU, SU-lån og SKAT og dine oplysninger fra CPR-registret. Du kan derfor løbende følge med i, hvad der sker med din økonomi. For at logge på Min side kræver det, at du har en digital signatur.

Kort baggrund om borger.dk
Borger.dk er en fællesoffentlig portal, der samler oplysninger og selvbetjeningsløsninger fra det offentlige ét sted. Portalen skal gøre det let at kontakte det offentlige og finde rundt i den offentlige service. Der findes pt. over 600 selvbetjeningsløsninger på portalen og 17 emner, der dækker alt fra arbejde og beskæftigelse til ældreområdet.

312177 / i40