Obels fornemmelse for paradokser

13.10.2004

Medarbejdernes spørgsmål til Børge Obel rammer lige ind i kernen af universiteternes store udfordringer

En række medarbejdere på Handelshøjskolen havde konkrete spørgsmål til den kommende rektor, da Børge Obel blev interviewet i fredags. Spørgsmål om, hvordan Obel ser samspillet mellem de to fakulteter og forskellige fagligheder, om internationalisering, om videndeling og formidling.

- Spørgsmålene er centrale for de udfordringer, som vi – og andre universiteter - står overfor, udtaler Børge Obel og fortsætter:

- Universitetsloven stiller en række nye krav til universiteterne, og skal disse krav indfries, så er det nødvendigt, at universiteterne forandrer sig. Universitetsloven lægger f.eks. op til, at udvikling af ny viden skal ske i fællesskab med omverdenen og virksomhederne. Vi skal åbne os mod hinanden. Men her står vi over for et af de paradokser, som præger universiteterne - og samfundet - i disse år, fortæller en synligt entusiastisk Børge Obel og henter straks Jubilæumsnummeret af Ledelse og Erhvervsøkonomi frem. Artiklen "Den ledelsesmæssige mangekamp" med Kai Kristensen fra Institut for Marketing, Informatik og Statistik, Flemming Poulfelt fra CBS og Børge Obel som forfatterteam handler netop om disse paradokser.

- Hvordan kan vi gøre det attraktivt for en forsker at formidle sin viden til omverdenen og erhvervslivet, når kun faglig publicering i sidste ende er meriterende? Her må vi selvfølgelig ind og se på meriteringssystemet og finde nogle gode modeller for, hvordan vi kan løse paradokset.

Krydsfelter

Også problemstillingen omkring specialisering kontra tværfaglighed er central.

- At være medarbejder eller leder i en virksomhed i dag kræver, at du har en lang række kompetencer spændende lige fra økonomisk indsigt, organisatorisk og kulturel forståelse til sproglige og kommunikative evner. Du skal kort sagt kunne arbejde i et krydsfelt mellem mange forskellige faglige retninger. Det er i dette krydsfelt, at man bliver inspireret, ser nye helheder - og i sidste ende er det måske også her, innovation starter. Her skal vi som forsknings- og uddannelsesinstitution finde vores rolle, så vi fortsat udvikler viden med dybde, men også udvikler os i samspil med andre.

Børge Obel ser en del gode eksempler på tværgående samarbejder på Handelshøjskolen. Om han kan se potentialet i et tættere samspil mellem de to fakulteter, vil han endnu ikke udtale sig om.

- Det må afhænge af det konkrete og der, hvor det giver faglig mening, fortsætter han og understreger, at han har god forståelse for det humanistiske felt, selv om han er rundet af et hard-core økonomisk område. Obel har bl.a. arbejdet på et humanistisk fakultet på SDU og har for nylig været med til at bestemme, at det erhvervssproglige område ved Handelshøjskolen fik det første DEA-professorat.

Internationalisering og kvalitet

- Gennemførelse af visionerne i Bologna-aftalen med efterfølgende modifikationer vil sætte internationalisering i et nyt lys. Det vil forstærke dilemmaet om, hvordan vi kan afbalancere det internationale element med det nationale islæt, siger Børge Obel og runder af med endnu et paradoks – nemlig kvalitativ kontra kvantitativ tilgang. Også en debat, som vi kender godt på Handelshøjskolen.

PEKA

312177 / i40