Obligatorisk tilmelding til specialet

Kandidatstuderende, der pr. 1. september 2015 har bestået eller har aflagt eksamensforsøg på alle forudgående fag eller moduler, bliver obligatorisk tilmeldt specialet.

03.07.2015 | Majbritt Nielsen

Som følge af Studiefremdriftsreformens krav om automatisk tilmelding, bliver alle kandidatstuderende, der pr. 1. september 2015 har bestået eller har aflagt eksamensforsøg på alle forgående fag eller moduler, obligatorisk tilmeldt specialet og skal i denne forbindelse indgå en specialekontakt.

Specialet er som udgangspunkt det afsluttende forløb på kandidatuddannelsen, men med studiefremdriftsreformen bortfalder dog kravet om, at alle andre eksamener på kandidatuddannelsen skal være bestået, før specialet kan afleveres jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, §21, stk. 6. Det vil sige, at du vil skulle påbegynde dit speciale, selvom du mangler at bestå kurser eller moduler, som du har aflagt minimum et eksamensforsøg i.

Du skal søge studienævnet om dispensation, hvis du ønsker at afslutte fag, som du har brugt eksamensforsøg, men endnu ikke har bestået, før du bliver tilmeldt specialet.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du automatisk vil blive tilmeldt specialet, kan du læse mere på Studieportalens side om fremdriftsreformen eller spørge studievejledningen.

Studerende
312177 / i40