Tværfagligt kursus i U-landslære

18.09.2009 | mortenv

Ved Aarhus Universitet vil der i forårssemestret 2010 blive udbudt et tværfagligt og tværinstitutionelt kursus med titlen "Approaches to Development" (u-landslære) for studerende ved Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole.

Kursets sigte og læringsmål:

Sigte: Det generelle sigte med kurset er at øge deltagernes indsigt i u-landsproblematikken og -arbejdet i en tværfaglig sammenhæng med vægt på lavindkomstlandenes problemer. Det vil være muligt for den enkelte student at tage udgangspunkt i sit eget fags emner og metoder.

Konkret vil kurset med dette mål for øje gennemgå og arbejde med følgende hovedemner ud fra en teoretisk såvel som en empirisk vinkel. De politiske målsætninger for ulandsbistand, baggrunden for dem og erfaringerne med at implementere dem Ulandsarbejdets organisering (bi- og multilateral, gennem NGOer, den private sektor). Et antal tilgange til og præmisser for udvikling vil blive undersøgt for deres succes eller mangel på samme.

Læringsmål: Med udgangspunkt i disse hovedemner tilstræber kurset at bibringe deltagerne en dybde i deres viden, som sætter dem i stand til at beskrive, sammenligne, analysere og drage generelle konklusioner om udviklingsmålsætninger, - tilgangsvinkler og -teorier samt gøre deltagerne i stand til af anvende deres viden i praksis. På kurset vil praktisk anvendelse finde sted ved den studerende:

i et samarbejde med et hold af medstuderende har ansvaret for at fremstille udvalgte dele af pensum for holdet. laver en mundtlig præsentation for holdet i et selvvalgt emne under den del af kursusforløbet, der betegnes "This is interesting. optræder som opponent på medstuderendes mundtlige og skriftlige opgaver alene eller sammen med andre studerende skriver en afsluttende eksamensopgave om et udviklingsrelateret emne efter eget valg, idet der – hvis det ønskes - kan anvendes emner og metoder fra eget stamfag. Hvis opgaven skrives sammen med andre studerende skal det klart fremgå, hvilke afsnit den studerende har ansvaret for, så der kan gives individuel bedømmelse.

læs mere

Studerende
312177 / i40