Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Datalogi Eksamen Eksamenstilmelding og reeksamen

Eksamenstilmelding og reeksamen

September 2016

Husk at du ikke længere

bliver automatisk tilmeldt reeksamen

Alle studerende bliver automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i forbindelse med kursustilmelding, men du skal selv tilmelde dig eventuelt 2. og 3. prøveforsøg.

Du kan kun afmelde prøveforsøg i den tilmeldingsperiode, hvor tilmeldingen er oprettet, da alle tilmeldinger herefter er bindende - også tilmeldinger til reeksamen.

Der er åbent for eksamenstilmelding på mit.au.dk i følgende perioder:

Ordinære eksamener

  • Q1: 15.-30. september
  • Q2: 15.-30. september + 23.-30. november
  • Q3: 15.-28. februar
  • Q4: 1.-7. maj

Reeksamener

  • Q1 (afvikles i eksamensperioden efter Q2): 23.-30. november
  • Q2 (afvikles i eksamensperioden efter Q3): 29. december - 28. februar
  • Q3 (afvikles i eksamensperioden efter Q4): 15. marts - 7. maj
  • Q4 (afvikles i august): 2. juni - 15. juli

Bemærk: Du skal have været tilmeldt og brugt et prøveforsøg til den ordinære eksamen for at kunne tilmelde dig reeksamen.  

Eksamenstilmeldinger modtages kun efter disse perioder efter begrundet ansøgning om dispensation via Studienævnet.

Du kan højst tilmelde dig samme eksamen 3 gange - hvis særlige forhold gør sig gældende, kan du søge Studienævnet om dispensation til et 4. eksamensforsøg.

OBS! Der udbydes kun den nyeste prøveform til eksamen. Hvis du skal op til 3. forsøg i en eksamen, skal du derfor være opmærksom på, at prøveformen kan have ændret sig.

Det er dit eget ansvar at tjekke, at dine eksamenstilmeldinger er korrekte på mit.au.dk. 

 

Alle studerende bliver automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i forbindelse med kursustilmelding, men du skal selv tilmelde dig eventuelt 2. og 3. prøveforsøg.

Du kan kun afmelde prøveforsøg i den tilmeldingsperiode, hvor tilmeldingen er oprettet, da alle tilmeldinger herefter er bindende - også tilmeldinger til reeksamen.

Herunder kan du se eksamens- og reeksamensperioder, samt hvornår der er åbent for eksamenstilmelding på mit.au.dk:

Q1

Q2

Q3

Q4

Eksamensperiode

19. oktober 2016 -
2. november 2016

29. december 2016 -
20. januar 2017

15.-29. marts 2017

2.-30. juni 2017

Tilmeldingsperiode

15.-30. september 2016

15.-30. september 2016
23.-30. november 2016

15.-28. februar 2017

1.-7. maj 2017

Reeksamensperiode

29. december 2016 -
20. januar 2017

15.-29. marts 2017

2.-30. juni 2017

1.-22. august 2017

Tilmelding til reeksamen

23.-30. november 2016

29. december 2016 -
28. februar 2017

15. marts -
7. maj 2017

2. juni -
15. juli 2017

Bemærk: Du skal have været tilmeldt og brugt et prøveforsøg til den ordinære eksamen for at kunne tilmelde dig reeksamen.  

Eksamenstilmeldinger modtages kun efter disse perioder efter begrundet ansøgning om dispensation via Studienævnet.

Du kan højst tilmelde dig samme eksamen 3 gange - hvis særlige forhold gør sig gældende, kan du søge Studienævnet om dispensation til et 4. eksamensforsøg.

OBS! Der udbydes kun den nyeste prøveform til eksamen. Hvis du skal op til 3. forsøg i en eksamen, skal du derfor være opmærksom på, at prøveformen kan have ændret sig.

Det er dit eget ansvar at tjekke, at dine eksamenstilmeldinger er korrekte på mit.au.dk. 

 

Reeksamen ved kurser med obligatorisk program

    Det er dit eget ansvar at opfylde kravene til det obligatoriske program. Derfor skal du selv orientere dig om eksempelvis antallet af opgaver, der kræves afleveret for at kunne gå til eksamen.

Ved kurser, hvor det er muligt, skal der tilbydes genaflevering af opgaver forud for tidspunktet, hvor den endelige indstilling til eksamen skal foreligge. Alle studerende sikres hermed mulighed for undervejs i kurset at opnå et tilstrækkeligt antal godkendte opgaver. Det anbefales, at muligheden for genaflevering overvejes i placeringen og omfanget af det obligatoriske program.

Hvis du ikke opfylder det obligatoriske program og dermed ikke kan indstilles til eksamen, betyder dette:

  • Du får registreret et ikke-bestået eksamensforsøg.
  • Du kan ikke tilmeldes den førstkommende reeksamen, men må gennemføre de dele af kurset igen, som sikrer, at indstillingsbetingelserne opfyldes.

Hvis du skal følge kurset igen næste gang, det afholdes, vil det ligge ud over de 30 ECTS for dette semester, og det kan ikke garanteres, at dit skema giver plads til, at du kan gennemføre hele kurset igen.

Hvis du ikke har opfyldt kravene i det obligatoriske program, vil der ved kurser med laboratorieøvelser stilles krav til, at disse kan gennemføres i laboratoriet igen før 2. eksamensforsøg.

Sygdom ved eksamen

1. Afmelding af eksamensforsøg på grund af sygdom

Man kan søge om dispensation til afmelding af eksamensforsøg FØR selve eksamen. Dispensation kan gives såfremt der er usædvanlige forhold f.eks. sygdom. Der skal indsendes dokumentation for de forhold, som du begrunder din ansøgning med.

Bliver du f.eks. syg i perioden / dagene op til eksamen, så skal du straks søge læge og få en erklæring om sygdommen. Indsend dokumentationen sammen med en ansøgning om dispensation til afmelding. Sagen behandles og hvis du får dispensation til afmelding betyder det, at du ikke har brugt eksamensforsøg, og du kan tilmelde dig til reeksamen.

For mange eksamener eller en presset eksamensplan vil normalt ikke kunne give dispensation til afmelding forud for eksamen.

2. Sygdom på selve eksamensdagen

Bliver du syg på dagen (1) for eksamen eller under eksamen (2) skal du

(1) kontakte din læge samme dag eller umiddelbart efter eksamensdagen og få en lægeerklæring på sygdommen. Du skal derefter indsende dokumentationen sammen med en dispensationsansøgning til studienævnet om at blive tilmeldt reeksamen i stedet for. Såfremt der stadig er eksamensforsøg tilbage skal du blot bruge det næste forsøg. Var det sidste forsøg, så skal du samtidig søge om yderligere eksamensforsøg. Der vil blive lagt vægt på, at du har dokumenteret at du faktisk var blevet syg på dagen, og derfor ikke kunne møde op. Det er afgørende at du sikrer dig dokumentation for sygdommen.

(2) Bliver du syg under eksamen og er ikke i stand til at levere en færdig besvarelse, så skal du forlade eksamen efter at du har kontaktet eksamensvagten. Du afleverer dermed blankt og bliver noteret for at have forladt eksamen. Du skal straks eller i umiddelbar tilknytning til eksamensdagen opsøge egen læge og få dokumentation for sygdommen. Derefter indsender du dokumentationen sammen med en dispensationsansøgning til studienævnet om tilmelding til reeksamen. Såfremt der var tale om sidste eksamensforsøg, skal du samtidig søge om yderligere eksamensforsøg. Der vil blive lagt vægt på, at du har dokumenteret at du faktisk blev syg under selve eksamen, og derfor ikke kunne fuldføre eksamen. Det er afgørende at du sikrer dig dokumentation for sygdommen.

Vælger du – på trods af pludselig opstået sygdom – at fortsætte eksamen og aflevere en besvarelse til bedømmelse, vil det tælle som et brugt eksamensforsøg – uanset, at du efterfølgende kan dokumentere at du var blevet pludseligt syg på dagen.  Her vil der sædvanligvis blive lagt vægt på, at du selv valgte at deltage i eksamen og aflevere en besvarelse eller deltage i mundtlig eksamen.

3. Efterfølgende afmelding af eksamensforsøg på grund af sygdom

Ansøgninger om afmelding  af eksamensforsøg efter eksamensterminens udløb – altså efter at dine eksamener er afholdt – vil kun i meget begrænset omfang kunne godkendes. Undlader du at gå til eksamen pga. sygdom og undlader du at følge vejledningen under pkt. 1 og 2 ovenfor – så vil du skulle bruge de resterende eksamensforsøg i de relevante kurser. Har du benyttet dine eksamensforsøg skal du søge om yderligere eksamensforsøg og vedlægge dokumentation for den sygdom, som forhindrede dig i at gå til eksamen på det pågældende tidspunkt. Her er det vigtigt at du har fået dokumentationen på det konkrete sygdomstidspunkt og ikke flere uger/måneder efter eksamensdagen.

Vær opmærksom på, at en lægeerklæring, der er indhentet længe efter sygdommen og eksamen ikke nødvendigvis har samme vægt, som en lægeerklæring, der er indhentet under sygdommen.

Udover egen sygdom kan usædvanlige forhold i forbindelse med eksamen også være f.eks. nærtståendes (forældre, ægtefæller, kærester, børn) alvorlige sygdom eller død.

Henviser du til nærtståendes sygdom, så skal du ikke indsende dokumentation for deres sygdom eller død – men indsende dokumentation for hvordan situation har påvirket dig, og den kan du få ved din egen læge.

Hvis du er i tvivl om din egen situation, så kontakt studenterstudievejlederne eller studieservice.st@au.dk.

Husk: Du skal have aflagt et ordinært eksamensforsøg for at kunne tilmelde dig reeksamen.

Fremrykkede eksamener

Hvis du har været til eksamen i studieåret 2016/2017 i et kursus, som udgår af studieprogrammet som følge af semesterordningen, og du stadig har eksamensforsøg til rådighed, vil du blive tilbudt et fremrykket eksamensforsøg. Da kurserne ikke længere vil blive udbudt, skal du tilmelde dig den fremrykkede reeksamenen, med mindre du har en dispensation fra studienævnet.

Tidspunkter for de fremrykkede eksamener:

  • Fremrykkede eksamener for kurser med undervisning i Q1 og Q2 2016 vil ligge i august 2017
  • Fremrykkede eksamener for kurser med undervisning i Q3 og Q4 2017 vil ligge i uge 42/uge 50/uge 51

Du blive kontaktet direkte via din AU mail i juni måned med beskrivelse af, hvordan du skal tilmelde dig det fremrykkede eksamensforsøg/reeksamen, der afvikles i august. Tilsvarende vil du blive kontaktet direkte via din AU mail i slutningen af september eller starten af oktober med beskrivelse af, hvordan du skal tilmelde dig reeksamen, der afvikles i uge 42/50/51.

Eksamensperioden for august er tirsdag 1. august - tirsdag 22. august. Eksamensplanen for de fremrykkede eksamener vil blive offentliggjort sammen med den øvrige eksamensplan over reeksamener sidst i juli 2017.

Førsteårsstuderende

Der vil blive udbudt fremrykkede eksamensforsøg i alle kurser, der indgår i førsteårsprøven, så førsteårsstuderende får mulighed for 3 eksamensforsøg i kurser, hvor de har fået godkendt det obligatoriske program.

Tidspunkter for de fremrykkede eksamener:

  • Fremrykkede eksamener for kurser med undervisning i Q1 og Q2 2016 vil ligge i august 2017
  • Fremrykkede eksamener for kurser med undervisning i Q3 og Q4 2017 vil ligge i uge 42/uge 50/uge 51

Eksamensperioden for august er tirsdag 1. august - tirsdag 22. august. Eksamensplanen for de fremrykkede eksamener vil blive offentliggjort sammen med den øvrige eksamensplan over reeksamener sidst i juli 2017.

Du blive kontaktet direkte via din AU mail i juni måned med beskrivelse af, hvordan du skal tilmelde dig det fremrykkede eksamensforsøg/reeksamen, der afvikles i august. Tilsvarende vil du blive kontaktet direkte via din AU mail i slutningen af september eller starten af oktober med beskrivelse af, hvordan du skal tilmelde dig reeksamen, der afvikles i uge 42/50/51.

Har du ikke opfyldt kravene til at gå til eksamen – f.eks. ved ikke at leve op til indstillingsbetingelserne til eksamen i et eller flere kurser, skal du søge en dispensation ved studienævnet. Dispensationen søges via mit.au.dk under "Ansøgninger".

Dispensation for udsættelse af førsteårsprøven

Du skal først søge en dispensation fra førsteårsprøven, når du har haft mulighed for at anvende alle dine tre 3 eksamensforsøg. Dvs. består du ikke dit tredje eksamensforsøg i august i de kurser, der var undervisning i Q1 og Q2, skal du søge dispensation hurtigst muligt herefter. Består du ikke dit tredje eksamensforsøg efter eksamenerne i uge 42, 50, 51 i de kurser, der var undervisning i Q3 og Q4, skal du søge dispensation hurtigst muligt herefter.

Du kan læse mere om muligheden for dispensation og, hvordan du søger under menupunktet ”Studievejledning” og ”Dispensationer”. Du er også velkommen til at kontakte studievejledningen, hvis du er i tvivl om dine muligheder.

363160 / i40