Deltagere til fokusgruppe søges

Deltag i en fokusgruppe i tre timer og få to biografbilletter som tak for hjælpen! AU vil nemlig gerne høre din mening om en ny case competition, der skal oprettes i foråret 2018. Læs, hvordan du tilmelder dig, i artiklen.

14.08.2017 | Christian Haaber Rasch

Din deltagelse honoreres med stor taknemmelighed og et par biografbilletter. Foto: AU Kommunikation.

AU vil styrke relationen til erhvervslivet og give studerende flere muligheder for at få erfaringer med at samarbejde med erhvervslivet.

På den baggrund opretter AU til foråret en ny tværgående case competition, som er et ekstra curriculært tilbud til studerende på tværs af alle fakulteter.

Denne case competition skal supplere og ikke erstatte den eksisterende Aarhus Case Competition, som BSS afholder.

Og det er her, vi har brug for din hjælp!

For at finde frem til det bedst mulige format og indhold til konkurrencen, vil vi gerne høre din mening på en række punkter: Hvordan skal vi kommunikere det, hvor lang skal den være, skal der være et online format og meget mere.

Fokusgruppemødet finder sted i sidste halvdel af august og varer ca. tre timer.

Har du lyst til at deltage i fokusgruppen, så skriv til projektleder Merethe Kruse (mekr@au.dk) hurtigst muligt!

Din deltagelse honoreres med stor taknemmelighed og et par biografbilletter.

Studerende
1431568 / i40