Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Datalogi Studiestart Ny bachelorstuderende

Ny bachelorstuderende

Velkommen som bachelorstuderende på Science and Technology

Vi er glade for at kunne byde dig velkommen på din uddannelse!

Lige nu befinder du dig på din studieportal, hvor du finder undervisnings- og eksamensplaner, regler, studievejledning, inspiration og meget anden relevant information om din uddannelse.

På de følgende sider har vi samlet dét, du har brug for at vide om din studiestart og den første tid som ny studerende på Science and Technology.

Din studieplads SKAL bekræftes - Læs mere her

Får du tilbudt en studieplads 28. juli, skal du takke ja eller nej til denne senest 3. august via mit.au.dk. Har du benyttet mit.au.dk tidligere, kan du logge på med din egen kode. Har du glemt din kode, eller har du ikke tidligere benyttet mit.au.dk, kan du logge på med Nem-ID. På siden finder du en vejledning til oprettelse af bruger. Når du har bekræftet pladsen, bør du sørge for at have en dokumentation af dette.

Du skal bekræfte eller afmelde din studieplads senest den 3. august.

Hvis du afmelder studiepladsen senest den 3. august, tæller den tilbudte studieplads ikke som en optagelse for dig, og Aarhus Universitet har mulighed for at tilbyde studiepladsen til en anden. Vær opmærksom på at det ikke er muligt at udskyde studiestarten.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til studiestarten kan du kontakte din tutorforening, som du finder kontaktinfo på under 'Kontakt' eller 'Information fra tutorerne' i menuen, eller du kan sende en mail til fakultetets studiestartskoordinatorer på studiestart.st@au.dk.

Hvis du har spørgsmål til dit studie om eksempelvis undervisning, eksamen, dispensationer, merit, udlandsophold m.m., kan du skrive til Studieadministrationen på studieservice.st@au.dk

Har du spørgsmål til studieliv, studievalg og trivsel, kan du kontakte vores studievejledere. Se mere under menupunktet 'Studievejledning' i menuen.

Følg studielivet på ST

1430817 / i40