Selv en astronaut kan blive overvældet og afvist

Astronaut Andreas Mogensen er uddannet civilingeniør i rumfart og har selv oplevet, hvordan starten på universitetslivet kan være overvældende, og hvordan vejen mod drømmejobbet ikke altid er snorlige. Han opfordrer ST-studerende med rumdrømme til at arbejde hårdt og gribe de chancer, der byder sig.

22.04.2019 | Christian Haaber Rasch

Andreas Mogensen ved siden af rumkapslen Soyuz TMA-18M, der 2. september 2015 fragtede ham op til Den Internationale Rumstation ISS. Foto: Christian Haaber Rasch / ST Uddannelse

Andreas Mogensen ved siden af rumkapslen Soyuz TMA-18M, der 2. september 2015 fragtede ham op til Den Internationale Rumstation ISS. Foto: Christian Haaber Rasch / ST Uddannelse

Andreas Mogensen. Du kender ham sikkert. Danmarks første astronaut. Menneske nummer 544 i rummet. Civilingeniør og ombejlet foredragsholder om sit eget rumeventyr, der kulminerede i september 2015, da han tilbragte 9 dage, 20 timer og 14 minutter på Den Internationale Rumstation ISS.

Men hvorfor valgte den danske rummand så lige netop at blive civilingeniør i rumfart? Det spurgte vi ham om, da vi mødte ham for nylig på Steno Museet.

"Jeg var klar over, at jeg ville arbejde med luftfart og rumfart, også selvom jeg ikke kunne blive astronaut. For jeg vidste, at chancerne for at blive astronaut var minimale. Men jeg tænkte, at hvis jeg blev rumfartsingeniør, kunne jeg i det mindste være med til at bygge og udvikle satellitter og rumsonder og sende dem ud i rummet. Så jeg fandt tilfældigvis en uddannelse, der hed Aerospace Engineering, som man dengang ikke kunne få i Danmark, men blandt andet i England. Og så tog jeg til England."

Lidt overvældende start på uni

Allerede i fjerde-femte klasse begyndte fascinationen af eventyr, opdagelsesrejser og rumfart for den unge Mogensen, der i dag er ansat hos den europæiske rumorganisation ESA, men udstationeret hos NASA i Houston, hvor han arbejder side om side med de amerikanske astronauter.

I løbet af gymnasietiden blev det tydeligt, at interessen stak dybere end blot fascination. ”Da jeg fik fysik og kemi i gymnasiet, gik det op for mig, hvor spændende jeg syntes, naturvidenskab var. Og så besluttede jeg mig for, at jeg ville arbejde med et eller andet inden for rumfart og rumforskning."

Andres Mogensen blev student fra Copenhagen International School (CIS) og startede i 1995 på civilingeniøruddannelsen i Aerospace Engineering på Imperial College i London. Og det var lidt af en omvæltning.

"Det var lidt overvældende at starte på universitetet. Der gik så mange, og lige pludselig er man bare én af mange studerende. Og man skal have en masse forskellige fag, som måske ikke altid er relateret direkte til dét, man drømmer om at lave. Men det var også rigtig spændende."

På vej mod rummet uden GPS

Sommerferierne i England blev brugt på ekspeditioner. Den eventyrlystne dansker opsagde hver sommer sit lejede studieværelse i London og spenderede hver en øre af SU'en på at rejse ud i verden. Men der var ikke tale om to ugers afslapning med all inclusive på en tætpakket badestrand.

"Blandt andet tog jeg på kanotur i Amazonasjunglen i Sydamerika. Senere padlede jeg foskajak i Peru oppe i Andesbjergene, og jeg var også på trekkingture i Østafrika, i Kenya og Tanzania. Hele det der med at rejse og udforske verden, det har jeg altid været fascineret af."

På den faglige front var det især kredsløbsmekanik, reguleringsteknik og guidance control – alle afgørende elementer i at styre og kontrollere rumskibe og satellitter – der trak. Det skulle vise sig særdeles relevant små 20 år senere, da danskeren sad i Soyuz-rumkapslen på vej mod ISS, også selvom den russiske rumkapsel (udstillet på Steno Museet indtil 28. april 2019) med over et halvt århundrede på bagen ikke lige frem oser af højteknik.

"Min faglige baggrund gav mig stor forståelse for kredsløbsmekanikken og for, hvordan Soyuz flyver og når op til rumstationen. Men Soyuz blev udviklet i tresserne og har stadig alle de gamle, analoge systemer. I forhold til en moderne satellit, har Soyuz næsten ingen instrumenter. Den har ikke et stjernekamera, og den model, jeg fløj med, havde heller ikke GPS. Den havde kun en infrarød censor til at filme, hvor Jorden er. Så det er på mange måder et meget, meget primitivt rumskib.”

"Jo hårdere man arbejder, jo heldigere bliver man"

I det store hele lyder fortællingen om den danske civilingeniør i rumfart, der endte som landets første astronaut, snorlige. Men det er langt fra tilfældet. Da titlen i Aerospace Engineering var i hus, skulle der gå en del år med blandt andet analysearbejde på olieboringer i Vestafrika, regulering af vindmøller hos VESTAS i Ringkøbing og en afvist ph.d.-ansøgning hos DTU, før Andreas Mogensen til sidst landede sin ph.d. i rumfart ved University of Texas. Afvisningen på DTU skyldtes, at hans engelske karakterer, ud fra den danske model for omregning, var for middelmådige. I USA vurderer man ph.d.-ansøgere på andet og mere end karakterer.

Resten af historien om Andreas Mogensens vej mod stjernerne er, som man siger, historie… Han blev i 2008 udvalgt af ESA til det eftertragtede astronautkorps sammen med fem andre, der alle var nøje håndplukket fra ansøgerfeltet på 8.413 personer.

Spørger man Andreas Mogensen om et godt råd, hvis man som studerende på Science and Technology drømmer om at arbejde med rumfart eller måske endda blive astronaut, er han klar i mælet:

"Lige meget, hvilket felt man arbejder med, så kræver succes hårdt arbejde. Som en professor engang sagde til mig: ’Jo hårdere man arbejder, jo heldigere bliver man’. Eller i hvert fald føles det som om, man bliver heldigere. Derudover vil jeg også sige: Vær fleksibel og tag de chancer, som opstår. Det er sjældent, at man kan forudsige, hvilken vej, der leder hen mod éns mål. Typisk får man erfaringer, som man senere kan bruge til at opnå sit mål. Så vær fleksibel og tag de chancer, som opstår i livet."

En fremtid i rummet

Til daglig arbejder Andreas Mogensen hos NASA i Houston med at træne amerikanske astronauter og teste udstyr og procedurer.

”Når man ikke selv er i gang med at forberede sig til en mission, eller er på mission, er arbejdet som astronaut meget operationelt. Altså, det er jo en form for supportfunktion, vi udfører på Jorden. Vi arbejder blandt andet i Mission Control Centre Houston, hvor vi styrer rumstationen fra. Vi er med til at udvikle og teste ikke alene udstyr, men også procedurer på Jorden, inden vi sender det ud i rummet. For eksempel rumvandringer; inden de skal udføres, udfører vi dem i vores store bassin i Houston helt op til 10 gange, for at finde den mest optimale måde at gøre det på.”

Selvom hverdagen som astronaut for tiden foregår i jordhøjde for Andreas Mogensen, kommer rumfans fra hele verden sandsynligvis til at se danskeren svæve rundt i vægtløshed ombord på ISS igen.

”Det håber jeg. Jeg har ikke nogen konkret dato eller konkret mission endnu. Men der er en general plan om, at jeg skal afsted igen på et eller andet tidspunkt. Formentlig mellem 2021 og 2024.”

Studerende
425893 / i40