Private legater

Det kan være muligt at søge legater fra et eller flere private fonde, der kan hjælpe studerende med at dække udgifter ift. udvekslingsophold.

Generel information

Aarhus BSS International vejleder ikke ift. specifikke legater/fonde, men vi kan give dig generel information som du bør være opmærksom på:

  • Tidsperspektivet - giv ikke op, hvis du ikke finder et legat, som du vil kunne søge inden for den første time!
  • Tænk bredt - ofte har din videregående uddannelsesinstitution, hjemby, bank, lokale avis, dine forældres job mulige legater etc., som du kan søge
  • Hvornår skal du søge? - private legater har ofte kun én frist, så du skal eventuelt søge et legat inden du ved, om du skal på udveksling
  • Struktur - hold øje med mulige legater, ansøgningsfrister, hvilke legater du har søgt og hvornår. Gem dine ansøgninger og noter resultatet
  • Resultat - ansøg oprigtigt og aktivt - det vil hjælpe dine chancer for at få positiv feedback
  • Biblioteker har adgang til bøger og andre muligheder ift. legater

 

Du kan finde yderligere information her:

Vær opmærksom på at Aarhus BSS fralægger sig al ansvar ift. den information som ligger på ovenstående sider. Aarhus BSS administrerer kun de legater, hvor vi har været i direkte kontakt med formidleren. Da de forskellige legater kan ændre datoen for ansøgningsfristen fra år til år, er det vigtigt du selv holder dig opdateret om den præcise ansøgningsfrist ved at tjekke legaternes hjemmeside.

Ansøgning

Det er meget svært at lave en generel anbefaling til, hvordan du udfærdiger en ansøgning, da legater differentierer sig både på indhold, krav og struktur. Derfor er det en god ide at være opmærksom på de specifikke krav.

Private legater kræver ofte, at du kan dokumentere optagelse på en værtsinstitution og/eller bekræftelse på meritoverførsel af kurser fra din udveksling. De fleste formidlere vil dog acceptere, at du eftersender dokumentation så snart som muligt.

Nogle formildere kræver også, at du kan dokumentere, at din udveksling er en del af dit fuldtidsstudie på Aarhus Universitet. Nomineringsbrevet, som du modtager fra Aarhus BSS bekræfter, at du er blevet allokeret en plads (free-mover eller exchange) på et værtsuniversitet – dette vil være tilstrækkeligt. Aarhus BSS vil kun kunne give dig yderligere dokumentation, hvis formidleren af legatet kræver det.  

Ansøge om legater tager tid og ofte vil du ikke modtage svar inden for de første par måneder. Derfor bør du starte med forberedelserne i god tid.

Skat

Hvis du modtager et legat, skal du være opmærksom på reglerne ift. skat. Normalt vil du kun skulle betale skat, hvis legatet overskrider et bestemt beløb. Det er dit eget ansvar at være opdateret ift. nuværende regler for skat ifm. legater. Du kan finde yderligere information på Skats hjemmeside.

Nedenstående er legater, som kan være relevante for Aarhus BSS studerende. Vær opmærksom på, at det kun er danske studerende, der kan søge legaterne, hvor teksten er på dansk.

Oversigt over udvalgte private legater

Legatets navn

Ansøgningsfrist

Vera og Carl Johan Michaelsens Legat

(IKKE TIL BACHELOR STUDIER!)

Formål:

Legatets formål er at bidrage til Danmarks handelssamkvem med nye markeder ved at støtte studerende og unge handelsmænd M/K, der ønsker at gå nye veje for dansk eksport – især på vækstmarkeder.

Legatet kan søges som støtte til:

  • at afholde studieafgifter, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med udlandsophold på
  • (a) højt estimerede universiteter, (b) virksomheder, (c) danske innovationscentre, (d) ambassader og konsulater eller
  • (e) andre relevante organisationer i udlandet af et halvt til et helt års varighed
  • at gennemføre en hel PhD-, kandidat- eller masteruddannelse (fx MBA) i udlandet på højt estimerede universiteter i udlandet
  • at gennemføre et intensivt sprogkursus med relevans for studie- og/eller praktikopholdet

Der uddeles max. 35.000 kr. pr. ansøgning.

Krav:

Legatet kan søges af dygtige studerende og dimittender fra en ERHVERVSØKONOMISK KANDIDATuddannelse (herunder kombinationsuddannelser) ved Aarhus Universitet.

Ved bedømmelsen af ansøgninger lægges stor vægt på begrundelse for valg af studiested og land samt eksamensresultater.

Ansøgerens samlede vægtede karaktergennemsnit skal på ansøgningstidspunktet

  • være minimum 9,4 (7-trins-skala).
  • Herudover er det en forudsætning, at ansøgeren er flydende i mindst 1 fremmedsprog ud over de nordiske sprog.
  • Udvælgelsen af legatmodtagere sker på basis af en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.
  • Legatet ønsker at støtte et mindre antal ansøgere med et beløb, der i væsentlig grad kan være med til at gøre et studieophold muligt.

Ansøgning indsendes på vedlagte ansøgningsskema til Aarhus BSS International på bss.international@au.dk 

Ud over ansøgningsskema og motiveret ansøgning (max. 1 side) vedlægges:

  • Budget
  • Selvangivelse
  • Karakterudskrift for igangværende eller afsluttet kandidatuddannelse på AU (erhvervsøkonomisk uddannelse)
  • Dokumentation for forhåndsmerit
  • Dokumentation for tilsagn om evt. praktik
  • Dokumentation for fremmedsprog

Alt anden dokumentation (herunder anbefalinger) medtages IKKE i vurderingen.

Ansøgningen inkl. bilag skal fremsendes elektronisk i en samlet pdf-fil, navngivet med legatnavn, ansøgers navn og ansøgers AU studienummer.

Ansøgninger modtaget efter denne dato og ukorrekt indsendte ansøgninger vil ikke komme i betragtning.

I emnefeltet i e-mailen angives legatets navn og ansøgerens navn.

Legatmodtagerne hører direkte fra Fonden. De ansøgere, som får et afslag vil ikke høre yderligere.

3. maj 2019 og 4. november 2019

Konsul Axel Nielsens Mindelegat

Efter Mindelegatets fundats ydes der bl.a. støtte til unges uddannelse og dygtiggørelse. Efter praksis gives der især støtte til samfunds- og sprogvidenskabelige uddannelser ved handelshøjskoler og universiteter, hvor ansøgerens fremtidige virke må forventes at være knyttet til dansk erhvervsliv.

Støtten gives udenlukkende i forbindelse med studierejser i udlandet af minimum 3 måneders varighed, og der ydes ikke støtte til grupperejser.

Legatet kan udelukkende søges online på www.axelnielsensmindelegat.dk

Legatuddelingen finder normalt sted i juni måned. Der gives ikke støtte til studierejser, som er afsluttet før 1. januar i det år, hvor legatuddelingen finder sted.

Der sendes svar via email til alle ansøgere inden udgangen af juni.

På grund af det lave renteniveau er der for tiden kun begrænsede midler til uddeling. Ansøgere, som ikke er tilknyttet en uddannelse nævnt på listen i ansøgningsformularen, vil kun undtagelsesvist opnå støtte fra legatet.

15. marts 2020

Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond

Legat til udlandsophold, dvs. praktik-/studieophold, forskningsophold, bacheloruddannelse, kandidatuddannelse. Ph.d. eller LLM

For nærmere information om hvem der kan søge og til hvad se www.fonde.danskerhverv.dk.

Der skal kun søges elektronisk via www.fonde.danskerhverv.dk

Spørgsmål til fonden kan mailes til Annette Bergmann, abe@danskerhverv.dk

1. august til 15. september

Konsul Axel Nielsens Mindelegat - til handelsmæssig uddannelse

Fondens formål er at yde tilskud til handelsmæssige uddannelser - enten som et led i en igangværende handelsuddannelse eller som overbygning på en eksisterende uddannelse.

Handelshøjskolestuderende

1. Der ydes støtte til meriterende studie-/praktikophold i udlandet på minimum 3 måneder for bachelorstuderende fra handelshøjskoler.

2. Der ydes støtte til færdige bachelorer fra handelshøjskoler, der ønsker at tage en hel masteruddannelse i udlandet.

Studerende der studerer eller har en kort eller mellemlang handelsuddannelse

1. Der ydes støtte til meriterende studie-/praktikophold i udlandet på minimum 3 måneder for studerende, der læser en kort eller mellemlang handelsuddannelse.

2. Der ydes støtte til personer med en kort- eller mellemlang handels-uddannelse, der ønsker at tage en hel uddannelse i udlandet inden for sprog eller økonomi.

Fonden yder ikke støtte til grupper.

Ansøgningsfrist:

Online ansøgningssystemet vil være åbent fra 1. april og frem til ansøningsfristen den 12. maj.

Online ansøgningssystemet: http://www.fonde.danskerhverv.dk

Vær opmærksom på, at der på hjemmesider/portaler/bøger/opslag mv. - som fonden ikke har kontrol over - står, at man kan indsende en frankeret svarkuvert og få tilsendt et ansøgningsskema. Det kan man ikke. Der findes ikke længere papirskemaer eller skemaer som kan downloades, og fonden kan således kun søges via det elektroniske ansøgningssystem.

Ved spørgsmål kontakt: e-mail: info@fonde-de.dk

 

1. april - 12. maj

Rambøll Scolarship

Rambøl Danmark uddeler fire legat af 25.000 kr. hver. Legaterne tildeles studerende, som skal studere et meritgivende semester i udlandet som en del af deres uddannelse på et dansk universitet.

Hvem kan søge:

  • Du studerer indenfor et af følgende felter: Ingeniør, Naturvidenskab, Statskundskab, Økonomi eller Arkitektur
  • Du er fuldtidsstuderende på et dansk universitet
  • Du skal læse et meritgivende semester på et universitet uden for Danmark
  • Du er kandidatstuderende eller diplomingeniørstuderende på 4.-7. semester

Ansøgningsformular og yderligere information: www.student.ramboll.dk/ramboll-scholarship

Tjek hjemmesiden for ansøgningsfrist

Stataut. revisor Oluf Chr. Olsen og hustru Julie Rasmine Olsens Mindefond

Hvordan søger man?
Information om studielegatet

1. maj 2020

Nordea-fonden

Legater til studieophold i udlandet. 

Du skal søge online.

Vi anbefaler, at du læser kriterierne før du udfylder ansøgningsskemaet på Nordea-fondens hjemmeside.

Besøg Nordea-fondens hjemmeside:

https://www.nordeafonden.dk/legat-til-studieophold

eller facebookside:

www.facebook.com/nordeafonden.legat

 

15. april og 15. oktober

OBS - til jer der skal til New York

Danske studerende som skal studere i New York kan ansøge om Academic Guest House. Ansøgningsfristen er 2 gange om året. Læs mere om krav til ansøgere og procedure i ansøgningsvejledningen på www.bikubenscholar.dk

juni og oktober

Vilhelm Christiansens Fond - only for Study Abroad/Exchange

The purpose of the scholarship is to support the education of talented young business students.

For students from Aarhus University, the grant is administered by Aarhus BSS, who receives the applications and nominates relevant students to the scholarship provider, who will then make the final assessment of allocation.

The nomination will be an overall assessment including the following criteria: GPA at the time of application; exchange destination; motivation (no longer than 10 lines), and budget.

Please complete the application form and send it to Aarhus BSS International (bss.international@au.dk) together with your transcript from your current study programme at Aarhus University and your tax assessment notice from SKAT.

Any other documentation included recommendation letters will NOT be considered.

The application must be sent as one pdf file named Vilhelm Christiansens Fond, the applicant’s name and AU student number.

It is not possible to apply if your Study Abroad/Exchange period was completed before the application deadline!

Applications received after the application deadline as well as applications not correctly named or sent as one pdf file will not be considered.

Students receiving the grant will hear directly from Vilhelm Christiansen's Fond. Students who do not receive a grant will not receive any further information.

1. maj 2020

Handelsungdommens Uddannelseslegat (formerly known as Aarhus Handelstands- og Industriforenings Skolelegat)

There is no application.

The eligible students will be contacted directly.

 

Danmark-Amerika Fondet (DAF)

Legaterne kan søges af studerende fra danske universiteter, som skal på studieophold på amerikanske universiteter.

For information om hvem der kan søge og til hvad: http://wemakeithappen.dk/ og https://www.facebook.com/danmarkamerikafondet/  

27. maj 2020

Crown Prince Frederik Fund

Til studier ved Harvard Kennedy School i det akademiske år 2020-2021.

Legaterne henvender sig til studerende eller færdige kandidater indenfor statskundskab, økonomi, jura, forvaltning o. lign.

Læs mere på http://fulbrightcenter.dk/crown-prince-frederik-fund/ 

Legatopslag

Informationsmøde på AU torsdag d. 12. september 2019

1. oktober 2019 kl. 12.00
1429332 / i40