Studievejledning på AU

Vejledning og Studieinformation på AU

Vejledning og Studieinformation på AU, består af 6 enheder fordelt på de 5 fakulteter og fællesadministrationen. Vi repræsenterer alle AUs uddannelser på en række studievalgsarrangementer.

Når du er startet på din uddannelse, møder du ofte en studievejleder i forbindelse med studiestart og du vil jævnligt støde på invitationer til diverse informationsmøder, workshops og kortere undervisningsforløb i løbet af din uddannelse. I Vejledning og Studieinformation tilbyder vi bl.a. samtaler og oplæg om:

  • Studiekompetence og studieteknik
  • Læsegrupper
  • Bachelor- og specialeworkshops
  • Studieforløbssamtaler
  • Kompetenceafklaring
  • Mentorordninger
  • Dispensationer
  • Trivsel

Vi tilbyder personlig vejledning, hvis du møder udfordringer på studiet som eksempel stress, eksamensnervøsitet og -angst eller blot ønsker hjælp til at skabe et overblik.
Hvis vi ikke kan hjælpe, kan vi henvise til nogen, som kan.

Vi har tavshedspligt, så alt, hvad vi taler om, er fortroligt.

Ønsker du en vejledningssamtale, kan du finde kontaktoplysninger mv. ved at vælge dit fakultet i scroll-menuen.