Udveksling og studieophold i udlandet

GRIB VERDEN. REJS UD!

Som studerende på Aarhus Universitet står du med mange muligheder på hånden,

som det bare handler om at gribe

Rejs ud!

Drømmer du om at arbejde uden for Danmarks grænser? Eller har du altid været fascineret af andre kulturer? Et studieophold i udlandet vil uden tvivl kunne give dig en masse både på det personlige og akademiske plan. Det kan fx være med til at udvikle din personlighed, og omsætte dine erfaringer til kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet – nationalt som internationalt. Det kan desuden give et indgående kendskab til andre lande og kulturer og meget mere.

Aarhus Universitet har samarbejdsaftaler med mere end 1.000 spændende universiteter verden over! På disse sider kan du læse nærmere om alle de fantastiske udveksling- og praktikmuligheder Aarhus Universitet kan tilbyde dig, hvis du drømmer om en international dimension i dit studie. Du kan desuden læse mere om gode grunde til at rejse ud og lad dig inspirere til dit udlandsophold i menupunktet "Hvorfor rejse ud?".

AU er med i Circle U.

Circle U. er en alliance med ni stærke europæiske universiteter i England, Frankrig, Belgien, Serbien, Tyskland, Norge, Østrig, Italien og Danmark. Alliancen fokuserer på forskning, uddannelse og innovation indenfor bl.a. klima, global sundhed og demokrati. Som studerende kan du muligvis rejse på udveksling til en af aftalerne og blive en del af et større netværk. Læs mere om Circle U. her! 

  

Vigtige deadlines

  • 1. maj 2024: Ansøgningsdeadline for ansøgninger til udvekslingsophold til foråret 2025.
  • 1. december 2024: Ansøgningsdeadline for ansøgninger til udvekslingsophold i efteråret 2025 og foråret 2026.

Orienter dig altid i menuen om ansøgning, og hvad der gælder for dit studie!