Projektseminar

Et projektseminar består af en gruppe på mindst 3 studerende, der gennemfører et intensivt og selvstændigt arbejde inden for et selvvalgt emne under vejledning af en fastansat underviser ved Institut for Folkesundhed eller Institut for Statskundskab. Emne og vejleder skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

Hvis du ikke har fået forhåndsgodkendt dit Projektseminar inden for fristen, vil du automatisk blive tilmeldt udbudte kurser ud fra dine øvrige prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer de udbudte kurser i forbindelse med undervisningstilmeldingen, selvom du har Projektseminar som din førsteprioritet.

Forhåndsgodkendelser

I har som studerende selv ansvar for at tilrettelægge projektseminaret, hvor fagområde, emne og vejleder skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

Ansøgning om forhåndsgodkendelse skal sendes via mit.au.dk, og I skal udfylde og sende denne blanket med. Blanketten skal underskrives både af jer såvel som jeres vejleder.

Fristerne for at søge studienævnet om forhåndsgodkendelse af Projektseminar er:

Ansøgningerne skal indsendes senest 4 uger inden:

  • Studienævnsmødet i juni for projektseminar i efteråret
  • Studienævnsmødet i december for projektseminar i foråret

Du kan læse mere om kravene til Projektseminarets mål og indhold i din studieordning.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte din studievejleder.

    Aflevering

    Fristen for aflevering af projektopgaven vil fremgå af eksamensplanen, som du finder på studieportalen.

    1427729 / i40