Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Fysik Eksamen Digital eksamen

Digital eksamen

Informationen her omhandler eksamener, der afvikles i systemet Digital Eksamen - ikke via Blackboard.

Digital Eksamen bruges både til hjemmeopgaver, skriftlige stedprøver og mundtlige eksamener på ST.

En IT-systemopdatering i weekenden den 20.-21. maj kan have betydning, hvis du skal skifte password i op til 14 dage efter opdateringen. Du skal derfor sikre dig, at dit password til WAYF fungerer og ikke er udløbet, når du skal til eksamen. Husk også altid at medbringe NemID til Digital Eksamen.


Før eksamen

Hvornår åbner min eksamen?

Når din eksamen er gjort klar i Digital Eksamen, får du en notifikation sendt til din AU-mail, og du kan logge på systemet og se, hvornår eksamenen åbner.  


Under eksamen

Hvordan logger jeg på Digital Eksamen?

Du kan logge på Digital Eksamen via dette link Digital Eksamen

Du skal logge ind via WAYF, hvor du anvender dit brugernavn og din adgangskode, som du er vant til at anvende på selvbetjeningsportalen: mit.au.dk.

Hvilke formater kan jeg aflevere i?

Dette afhænger af, hvad eksamens-administratoren har givet tilladelse til. Som oftest vil du blive bedt om at aflevere din besvarelse i PDF. Billagsmateriale vil altid kunne afleveres i andre formater. Du kan se hvilke formater du må aflevere i under 'Upload besvarelse', på din prøve i Digital Eksamen.  

Hvordan afleverer jeg blankt?

Når din eksamen er gået i gang, er der mulighed for at trykke på 'Aflever blankt' under punktet 'Eksamensinformation'.  

Hvordan afleverer vi en gruppebesvarelse?

Se vejledning

Hvad er fristen for aflevering?

I din eksamensoversigt kan du se afleveringsfristen for din besvarelse. For at din besvarelse kan godkendes, skal den være afleveret inden afleveringstidspunktet for din eksamen.

Sørg for altid at være i god tid med din aflevering, så eventuelle uforudsete problemer kan håndteres inden afleveringsfristen.

Husk at påbegynde aflevering i god tid

Påbegynd aflevering af din eksamensbesvarelse i god tid således, at du er sikker på at nå det inden deadline. Har du været inaktiv i Digital Eksamen i længere tid, skal du logge ind igen.  


Efter eksamen

Hvordan kan jeg se, om min aflevering er afleveret korrekt?

Du modtager en e-mail med en kvittering på, at din aflevering er afleveret rettidigt. Derudover vil du kunne se en kvittering, når du har trykket "Aflever". Denne kan du vælge at printe ud.
Det er vigtigt, at du tjekker din kvittering for at være sikker på, at du har afleveret korrekt.

Kan jeg se min besvarelse efter aflevering?

Ja. Når du har afleveret din besvarelse, og tiden for eksamen er overskredet, kan du se, hvad du har afleveret på din kvitteringsside. 

Administrativ support

Har du problemer med din eksamenstilmelding i systemet eller andre spørgsmål om eksamen, så skal du henvende dig til din eksamenssekretær. Du finder kontaktoplysninger om din eksamenssekretær på prøven i Digital eksamen eller i den e-mail du har modtaget forud for eksamen.  

Teknisk support

Skal du bruge teknisk support til Digital Eksamen, så find nærmere information her.

OBS: Hvis du pga. tekniske problemer ikke kan aflevere din eksamen i Digital Eksamen rettidigt, skal du efterfølgende skrive til studieservice@ase.au.dk.    

Skriftlig eksamen

Ved digitale eksamener skal du være særligt opmærksom på, at benyttelse af kommunikationsplatforme og fildelingstjenester betragtes som kommunikation, som ikke er tilladt under skriftlig eksamen.

Læs retningslinjerne her.

1436314 / i40