Mentorordning

Vi har alle været der – ny på studiet. Alt er nyt og spændende, men også nogle gange uoverskueligt.

På Juridisk Institut vil vi gerne gøre studielivet nemmere for vores studerende på HA(jur.), og vi har derfor en række tiltag, som skal bidrage til at øge deres tilfredshed med studiet.

Et af de væsentligst midler en vores mentorordning, hvor ældre studerende deler ud af deres erfaringer om bl.a. studieteknik, eksamensforberedelse, særlige udfordringer på de enkelte årgange, valg af profil og overbygning, emnevalg og strukturering af opgaver og afhandlinger.

Ordningen giver derfor de studerende en mulighed for at diskutere generelle og individuelle fagligt relaterede problemer med andre studerende. Mentorordningen fungerer på 1. til 4. semester, hvor hvert hold har en mentor, der så vidt muligt følger dem gennem de første år på studiet.

Er du HA(jur.)-/cand.merc.(jur.)-studerende, og har du lyst til at blive mentor på Juridisk Institut, så hold øje med AU’s jobbank, hvor vi med jævne mellemrum søger nye mentorer.

Hvis du har spørgsmål til ordningen er du velkommen til at kontakte studieleder Hanne Søndergaard Birkmose.

1401242 / i40