Nu lukkes der ned for flytteinformationen

Flytningerne på Business and Social Sciences er snart overstået. Derfor bliver flyttesiderne lukket ned.

02.10.2012 | Mette Gebauer Johannsen

Når det sidste institut (Institut for Marketing og Organisation) flytter i slutningen af oktober, vil alle studerende, institutter og administrative enheder være på plads på Business and Social Sciences. Det betyder, at hele flytteprocessen kan afsluttes, og derfor har vi lukket de særlige flyttesider her på studieportalen ned. Alle informationer omkring studiemiljø og de nye faciliteter, som har ligget på disse sider, er blevet overført til siderne om Studieliv og Faciliteter. Så I kommer ikke til at gå glip af vigtige informationer.

Vi er ikke helt i mål endnu
Selvom vi kan se frem til, at alle snart er på plads på deres nye adresser, er vi stadig et stykke fra mål. Flytningerne er kun en lille del af de omfattende organisationsforandringer, som hele Aarhus Universitet oplever. Nogle studerende kan derfor fortsat opleve, at tingene undertiden er forvirrende og uoverskuelige. Alle medarbejdere arbejder hårdt på at få nye procedurer, systemer og rutiner på plads, og vi beklager det besvær, som det skaber ind i mellem.

> Husk, at I kan få svar på mange praktiske spørgsmål på studieFAQ’en. Hér kan I også selv stille spørgsmål, som I ikke finder svar på.

> Hvis I er i tvivl om noget, er I altid velkomne til at kontakte studievejledningen.

Administrative forhold
312158 / i40