S-bygningen - digitale eksaminer i maj og juni

S-bygningens (2610) øvre og nedre multirum vil være lukket pga. digital eksamen på enkelte datoer i maj og juni.

06.05.2014 | Marie Louise Bro Pold

Kære Studerende

Vi skriver til jer for at orientere om, at S-bygningens øvre og nedre multirum vil blive brugt til at afvikle digitale eksaminer på udvalgte datoer i maj og juni. S-bygningen bliver taget i brug til digital eksamen, da øvre og nedre multirum kan give plads til mange studerende, og mulighederne for internetadgang, strømforsyning og lignende er gode.

Det vil dog også betyde, at der ikke vil være adgang til S-bygningens øvre og nedre multirum på følgende datoer:

  • 14., 19., 20., 22., 23. og 27. maj
  • 2., 6., 10. og 13. juni

Studerende der benytter S-bygningens øvre og nedre multirum til eksamenslæsning og andre studieaktiviteter kan i stedet benytte alternative lokaler på Fuglesangs Allé. På denne liste over alternative lokaler kan du se, hvilke lokaler du i stedet kan benytte.

Det vil være muligt at benytte kantinen i S-bygningen som sædvanligt, men husk at tage hensyn til dem der sidder til eksamen. Kantinen tilpasser deres udbud til omstændighederne og eksamensområderne vil naturligvis blive afskærmet.

Du kan læse mere om digital eksamen på din studieportal: Digital eksamen på BSS

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om du skal til digitale eksaminer, kan du kontakte studievejlederne.

Vi beklager ulejligheden.

 

Med venlig hilsen

BSS Studier

Studerende
312158 / i40