Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Jura Eksamen Førsteårsprøven

Førsteårsprøven

Hvad er ”førsteårsprøven”?

Ifølge Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) skal der i studieordningen for en bacheloruddannelse fastsættes et antal prøver, som du som studerende skal have deltaget i og bestået inden udgangen af første studieår.

Hvis du ikke opfylder kravene til førsteårsprøven, vil du blive udmeldt fra universitetet og kan ikke optages på den samme uddannelse igen, med mindre du opnår dispensation til udsættelse af førsteårsprøvekravene.

Som bachelorstuderende (indskrevet september 2016 eller senere) skal du have bestået førsteårsprøven senest ved udgangen af dit første studieår.

Det vil fremgå af din studieordning, hvilke prøver, studienævnet har besluttet, indgår i førsteårsprøven.

Beståelseskravet

Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Omfanget af førsteårsprøven udgør 30 ECTS ud af de 60 ECTS, der i henhold til studieordningen er placeret på det første studieår, 1. og 2. semester.

Inden det første studieårs udgang vil der være mulighed for at aflægge tre prøveforsøg i fagene Familie- og arveret samt Statsforfatningsret på uddannelsens 1. semester.For så vidt angår fagene på 2. semester, Retshistorie samt Dele af formueret, vil studerende kun have mulighed for at aflægge to prøveforsøg inden udgangen af første studieår.

Studerende som er startet på uddannelsen i 2015 eller tidligere

Førsteårsprøvekravene

Aktivitetskravet
Ifølge aktivitetskravet skal du deltage i de eksamener, der er en del af førsteårsprøven inden udgangen af dit første studieår på bacheloruddannelsen. Det betyder, at du skal bruge et eksamensforsøg i de eksamener, der er en del af førsteårsprøven, første gang de afholdes. Det er således en forudsætning for opfyldelse af aktivitetskravet, at du er tilmeldt eksamen og bruger et eksamensforsøg. Det er dog ikke en forudsætning, at du består eksamenerne første gang.
Hvis du ikke består, vælger at forlade en eksamen, afleverer blankt eller hvis du udebliver fra en eksamen, som du er tilmeldt, tæller det som et brugt eksamensforsøg.

Beståelseskravet

For bachelorstuderende der er startet i 2014 og fremefter: Alle fag, der indgår i bacheloruddannelsens 1. år, skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester.

For bachelorstuderende der er startet før 2014 og tidligere:
Alle fag, der indgår i bacheloruddannelsens 1. år, skal være bestået med mindst karakteren 00 og et samlet eksamensgennemsnit på 2,0 senest ved udgangen af 4. semester.

Udmeldelse fra uddannelsen inden aktivering af førsteårsprøvekravene

Når du påbegynder en bacheloruddannelse d. 1. september, aktiveres førsteårsprøven-kravene d. 1. december samme år.

Det vil sige, at hvis du udmelder dig d. 1. december eller herefter, kan du kun optages på den samme uddannelse igen, hvis du opfylder førsteårsprøvens aktivitetskrav eller opnår dispensation til udsættelse af førsteårsprøven.

Det vil kun være muligt at opnå dispensation til udsættelse af førsteårsprøven med henblik på optagelse på den samme uddannelse igen, hvis det vurderes, at dine forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen er forbedrede, eller hvis uddannelsens indhold er blevet væsentligt ændret.

 

 

 

1431853 / i40