Læseplads

Ansøgning om læseplads

To gange om året (første uge i 1. semester og 2. semester) kan studerende ved Institut for Matematik ansøge om at få tildelt en læseplads. Når det er tid til at søge, kan dette online ansøgningsskema udfyldes.

Udlevering af STU-nøgle

Når læsepladserne er blevet fordelt, bliver der hængt en oversigt med navne og lokaler op, bl.a. på opslagstavlen ved Informationskontoret. Hvis du er blevet tildelt en læseplads skal du betale et depositum på 300 kr. for at få udleveret en nøgle (STU-nøgle) til kontoret med din læseplads. Du får dit depositum tilbage, når du afleverer nøglen igen.

Betaling af depositum for lån af STU-nøgle foregår via AU's webshop

Webshop-STU-nøgle

Når du har betalt depositum, kan du få nøglen udleveret på Informationskontoret (Bygn. 1530-119).

Returnering af STU-nøgle

Når du ikke længere har en læseplads, skal du returnere nøglen til Informationskontoret (Bygn. 1530-119). Du får en kvittering for, at du har afleveret nøglen, og dit depositum på 300 kr. bliver sat tilbage på din Nem-konto.