Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Health Medicin Studievejledning Vejledningstilbud Rådgivnings- og støtteenheden

Rådgivnings- og støtteenheden

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er et tilbud til studerende med en funktionsnedsættelse.

SPS skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selv om du har en funktionsnedsættelse. Hos Specialpædagogisk Støtte på Aarhus Universitet kan du få information og vejledning om støtte til studerende med funktionsnedsættelser. Er du i målgruppen for SPS-ordningen, så søger vi for, at der bliver søgt om støtteydelser til dig, og at støtten bliver sat i gang.

Vi har tavshedspligt. De oplysninger, du giver os, kommer ikke videre til andre på AU uden dit samtykke.

Betingelser for at få SPS

SPS er støtte til studerende der

  • har formel dokumentation for din funktionsnedsættelse (fra fx speciallæge, psykiater el. lign.)..
  • oplever studievanskeligheder som direkte følge af din funktionsnedsættelse
  • er optaget på en SU-berettiget uddannelse (der bevilges ikke SPS til åben uddannelse f. eks. efter- og videreuddannelse)
  • er studieaktiv

SPS er IKKE støtte i forhold til

  • adgangsforhold på studiestedet
  • transport til studiestedet
  • livet uden for studiestedet