Inspiration til dit akademiske liv

AU Studypedia er et studieværktøj, der giver dig guides og inspiration til den akademiske side af dit studieliv gennem en række metoder, idéer, videoer og gode råd fra eksperter på studieområdet.

23.05.2017 | Christian Haaber Rasch

AU Studypedia viser eksempler på nogle af de mange forskellige måder, man kan gribe den akademiske side af sit studieliv an på. Foto: AU Kommunikation

AU Studypedia er et akademisk studieværktøj, som du kan bruge under hele dit uddannelsesforløb.

Baseret på viden fra forskere og bibliotekarer, kan du finde guides og inspiration til, hvordan du kan blive bedre til at læse akademiske tekster, arbejde i grupper, skrive opgaver, søge litteratur og alle de andre ting, du har brug for at lære, når du studerer. 

Ingen mirakelkure

På Aarhus Universitet er der cirka 40.000 studerende og cirka lige så mange forskellige måder at være studerende på. Studypedia tilbyder ingen mirakelkure, men viser eksempler på nogle af de mange forskellige måder, man kan gribe den akademiske side af sit studieliv an på. 

Studypedia er resultatet af en omlægning og udvidelse af den 15 år gamle Studiemetro. Indholdet er målrettet studerende på Aarhus Universitet, men alle er velkomne til at bruge AU Studypedia

Studerende
1431584 / i40