Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Nanoscience Karriere Kandidatstuderende og Karriere-kickstarter?

Kandidatstuderende og Karriere-kickstarter?

Er du kandidatstuderende og parat til at kickstarte din karriere? Læs mere her og bliv forberedt på arbejdsmarkedet

Som kandidatstuderende på 2.-4. semester på Science and Technology har du mulighed for at tilmelde dig et gratis online jobsøgningsforløb fra to fremtrædende aktører inden for rekruttering og karriererådgivning, Konsulenthuset Ballisager og Martabolette Stecher Inst. Du kan læse mere om de to aktører og deres tilbud nedenfor. Det er op til dig, hvilket tilbud du ønsker at tilmelde dig.

Ved at deltage sikrer du, at du kommer godt fra start i din fremtidige karriere. Når du har afsluttet forløbet, vil du blandt andet være mere afklaret på:

  • Hvad du gerne vil
  • Hvilke faglige som personlige kompetencer du tager med dig fra din studietid
  • Hvor og hvordan du kommer i dialog med relevante virksomheder
  • Hvordan du formidler dine kompetencer bedst over for en fremtidig arbejdsgiver

Forløbet kører over 10 uger med start 30. september 2019 og kan nemt passes ind i din undervisning eller specialeskrivning. Det kræver max. en times arbejde pr. uge. Du kan læse mere om tilbuddet her.

Vær også opmærksom på vores andre karrieretilbud på Science and Technology. På din studieportal kan du finde relevante kursus- og vejledningstilbud – du finder dem under menuen ”Karriere”.

Hvad tilbyder Konsulenthuset Ballisager?

Du kan læse mere om konsulenthuset Ballisager og deres forløb her:

Brochure om Karriere-kickstarter hos konsulenthuset Ballisager

Hvad tilbyder Martabolette Stecher Inst.?

Du kan læse mere om Martabolette Stecher Inst. og hendes forløb her:

Flyer om Sandbox

Brochure om Sandbox

Hvad siger deltagerne?

Karriere-Kickstarter har været tilbudt til kandidatstuderende på Science and Technology over tre omgange. Her er nogle af de udtalelser, som tidligere deltagere er kommet med efter at have gennemført forløbet i foråret 2019:  

"Det bedste kursus jeg har modtaget i min tid på AU. Virkelig godt, praktisk og udbytterigt. Min bedste anbefaling og tak for at måtte deltage på kurset."

"Jeg har fået nogle gode værktøjer til en god ansøgning og hvordan man griber en jobsamtale an."

"Informationerne har været gode, webinarerne korte og konkrete, og øvelserne tiden værd."

"Det var en fin måde, at lave et kursus på (fremfor fremmøde). Det gav bedre mulighed for at tilpasse opgaverne til dagligdagen (med speciale) og tænke over tingene. Det var ligeledes også "lettere" at udtrykke tanker og overvejelser online fremfor at skulle stå frem face-to-face."

"Mine forventninger til kurset var at blive mere afklaret omkring mine ønsker til et fremtidigt job og hvorledes jeg kan sætte mine kompetencer i spil i et kommende job. Mine forventninger er i den grad indfriet."

Visninger
Interview med deltager på Sandbox
Visninger
Interview med deltager hos konsulenthuset Ballisager

Spørgsmål til karriere-kickstarter

Hvis du har spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte Studie- og trivselsvejleder Stina Lykkebye Tylen på slt@au.dk.   

Sandbox med Martabolette Stecher
Karriereforløb hos Ballisager
1445819 / i40