Kvinder i kitler bliver hyldet

”Et studie viser, at børn, efter de er fyldt seks år, begynder at associerer genialitet med mænd frem for kvinder. Derfor er der brug for at vise pigerne, hvad de kan blive, og hvad de kan gøre, og at en gammel videnskabsmand med briller og vildt hår ikke er det eneste billedet på en forsker,” fortæller Ashley Pearcy, som er vært ved ”International Day of Women and Girls in Science” i Aarhus.

15.02.2017 | Monica Andersen, Studetermedhjælper

Asley Pearcy, vært ved arrangementet "Day of Women and Girls in Science" i Aarhus

Lørdag d. 11. februar var det FN’s ”International Day of Women and Girls in Science”, og på trods af, at det kun var anden gang, den dag blev afholdt, var arrangementet også nået til Aarhus. AIAS (Aarhus Institute of Advanced Studies) lagde hus til dagen, hvor seks kvindelige oplægsholdere fortalte om netop deres forskningsområde og debatterede det at være kvindelig forsker.

Stadig et vigtigt emne

Selvom vi skriver 2017, mener vært for arrangementet, Ashley Pearcy, stadig det er vigtigt at have en dag dedikeret til videnskabelige kvinder.

”Det er vigtigt, fordi de lige muligheder ikke er der endnu. De bliver bedre dag for dag, men vi er der ikke endnu. Det handler ikke som kønsstereotyper, som medierne tit vender det til, men blot om at have den samme platform med de samme muligheder. Ikke kun for dem, som allerede er her, men også for de piger, som er på vej hertil”, siger Ashley Pearcy, som selv er community ecologist og forsker i krokodiller.

Oplægsholderne, som alle var fra Aarhus Universitet, fortalte om alt fra adfærdsbiologi, kvantecomputere, røntgenbehandling af kræft, biologisk diversitets vigtighed og klimaændringer på Grønland på et niveau, så alle tilskuerne kunne følge med uden selv at have en forskergrad.

Debat og delte meninger

Kvinderne og deres forskning er et tydeligt tegn på, at vejen til at være kvinde i videnskab langt fra er umulig, men Ashley Pearcy mener ikke, det er nok og derfor står hun i spidsen for denne dag i Aarhus. Og det var deltagerne godt tilfredse med. I pause gik snakken lystigt, og en enkelt tilskuere sagde smilene: ”Det her er bare en rigtig dejlig undskyld for, at vi kan mødes og tale om alle de ting, der gør os nørdede!”.

Efter oplæggene var det tid til en paneldebat med både oplægsholderne og tre andre kvindelige forskere. Meningerne om de lige muligheder var delte, og publikum deltog aktivt med egne erfaringer fra studie, arbejdsliv og hverdag. En ting var dog sikkert; det var et vellykket arrangement, som sikkert kommer igen til næste år et sted i Aarhus.

ST-forside, Science and Technology
1431587 / i40