Bacheloropgave

Bacheloropgaven ved Offentlig politik & økonomi

Du skriver din bacheloropgaven på 6. semester. Bacheloropgaven giver dig mulighed for at arbejde med en videregående og uddybende behandling af et politologisk eller økonomisk relevant emne. Opgaven skrives på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger, der emnemæssigt skal ligge inden for relevante fagområder.

Som studerende ved Offentlig politik & økonomi kan du vælge imellem, at skrive bacheloropgave ved enten Statskundskab eller Økonomi. Det foregår lidt forskelligt alt efter hvor du vælger at skrive din bacheloropgave. Du kan læse mere om dette herunder.

Studievejlederne ved Statskundskab og Økonomi afholder hvert år i efterårssemestret informationsmøder om bacheloropgaven. Hold derfor øje med studieportalerne for oplysninger om disse arrangementer.

Kandidatuddannelse
Du kan altid søge ind på kandidatuddannelsen i Økonomi, uanset hvor du vælger, at skrive din bacheloropgave. Men ønsker du at søge om optagelse på kandidatuddannelsen i Statskundskab, skal du skrive bachelorprojekt her (ligesom dit valgfag på 5. semester også skal være på Statskundskab).

Bacheloropgave ved Statskundskab

Der udbydes hvert forår en række seminarer (fag), som du kan skrive bacheloropgave indenfor. Du skal i oktober prioritere de ønskede fag, hvorefter de fordeles mellem de studerende ved lodtrækning.

Du kan vælge mellem seminarer indenfor fagområderne Almen Statskundskab, Offentlig Forvaltning og Offentlig Politi. Der er 8 bachelorprojektfag du kan vælge imellem.

Du skal tilmelde dig via selvbetjeningen i perioden 1.-7. november. Fagene er tilgængelige i kursuskataloget fra 15. oktober.

Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt. I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning

Bacheloropgave ved Økonomi

Faget "Bachelor's thesis for Economics and Management students" (Oecon - 20 ECTS) består i at skrive bachelorprojekt, modtage vejledning og deltage i en møderække. Du kan skrive indenfor følgende emner: Mikroøkonomi, Makroøkonomi og Økonometri.

Alle studerende skal deltage i mindst to møder:

  • Et møde hvor de studerende præsenterer og diskuterer en andens opgave
  • Et møde hvor den studerendes egen opgave præsenteres og diskuteres sammen med en gruppe af medstuderende.

Find flere informationer her: