FAQ

Her finder du en række spørgsmål og svar omkring Blackboard. Listen vil løbende blive udvidet. Hvis du ikke finder det svar, som du har brug for, er du velkommen til at kontakte vores support

Hvorfor kan jeg ikke logge ind via WAYF?

Som studerende på Aarhus BSS skal du benytte det såkaldte WAYF login. WAYF login er den officielle autentificeringsmetode på Aarhus Universitet. Dit brugernavn er dit CPR-nummer, og adgangskoden er den samme som til mit.au.dk.

Hvis du oplever problemer med at logge på via WAYF kan du gøre følgende:

  • Gå til mit.au.dk
  • Vælg "WAYF" login
  • Vælg "Nemlog-in" i listen af uddannelsesinstitutioner mm.
  • Log på med dit NemID
  • Gå til "Skift adgangskode" i feltet "Personlige oplysninger" (Under dit navn)
  • Skift din adgangskode
  • Luk din browser
  • Åbn en ny browser og gå til blackboard.au.dk
  • Log ind med WAYF

Hvis du stadig oplever problemer med at logge ind med WAYF, er du velkommen til at kontakte vores support.

Hvordan modtager jeg notifikationer på min private mail

Når du er tilmeldt kurser og undervisning i Blackboard, vil du jævnligt modtage notifikationer fra systemet. Notifikationer sendes, når der er nyt kursusindhold på dine kurser. Som standard er studerende oprettet med en AU mailadresse. Langt de fleste foretrækker dog, at bruge deres egen private mailadresse.

Derfor anbefaler Blackboard teamet, at du ændrer din mailadresse til den mailadresse du bruger til dagligt. Dette gøres således:

  • Tryk på dit navn i øverste højre hjørne (den globale navigationsmenu)
  • Vælg "Indstillinger"
  • Vælg "Personlige oplysninger"
  • Vælg "Redigér personlige oplysninger"
  • Skift din mailadresse
  • Tryk "Send"
  • Din mailadresse er nu opdateret

Loginproblemer i Internet Explorer

Projektteamet oplever fra tid til anden problemer med at logge ind i Internet Explorer. Dette skyldes ofte Cookie-indstillingerne.

Problemet kan afhjælpes gennem følgende arbejdsgang:

  1. Åben Internet Explorer
  2. Vælg menuen "Funktioner"
  3. Vælg "Internet indstillinger"
  4. Klik på fanen "Beskyttelse af personlige oplysninger"
  5. Klik på "Websteder"
  6. Indtast *.au.dk og https://blackboard.au.dk i feltet "Webstedets adresse"
  7. Klik på knappen "Tillad"
  8. Klik OK
  9. Du bør nu kunne logge på blackboard.au.dk med dit WAYF login.

Hvor finder jeg mine kurser?

De kurser du er indskrevet på dukker automatisk op i din kursusliste på den første side i Blackboard. Du kan også finde kurserne ved at klikke på Kurser på den vandrette navigationsmenu i toppen af skærmen. Hvis dit kursus ikke er på listen, skal du checke med Aarhus BSS Study Service, om du er blevet indskrevet korrekt på faget i STADS (AUs studieadministrative system)

Kan jeg logge ind med andet end mit CPR-nummer

Når man logger på Blackboard via WAYF bruger mange deres CPR-nummer. Blackboardteamet har dog nu konstateret, at det også er muligt at logge på med sit studienummer.

Således kan studerende, der har en post.au.dk mailadresse logge ind med deres studienummer som brugernavn og adgangskoden fra mit.au.dk.

Ældre studerende, og lektorer, der er tidligere studerende, og derfor har en asb-mailadresse kan dog stadig kun logge ind med CPR nummer som brugernavn.

Hvor finder jeg mit skema / min timeplan

Under modulet "Tools" på "My institution" finder du et link til timeplaner, hvor du kan se din personlige timeplan. På siden for timeplaner skal du blot vælge "studerende" og indtaste studie-/årskortnummer.

Hvad er WAYF og AU ID?

Hvad er WAYF?

Du tilgår Blackboard (blackboard.au.dk) ved hjælp af det såkaldte WAYF login. 

WAYF - Where Are You From - er et forbindelsesled mellem dit login på Aarhus Universitet (eller en anden uddannelsesinstitution) og eksterne web-tjenester.

Det er det samme login, som du bruger til mit.au.dk, og det betyder, at du kan bruge dit brugernavn og din adgangskode fra mit.au.dk til at få adgang mange steder. Kort sagt: ét brugernavn og én adgangskode giver adgang til mange tjenester. Og så længe du er logget ind, kan du skifte fra den ene tjeneste til den anden uden at skulle logge ind igen.

Læs mere på wayf.dk - hvor du blandt andet kan se en liste med tjenester.

Hvis du har spørgsmål til WAYF eller Blackboard generelt, er du velkommen til at kontakte vores support.

Hvordan finder jeg mit AU ID?

Du kan i forbindelse med din brug af Blackboard blive spurgt til dit AU ID.

Dit AU ID finder du via mit.au.dk. Sådan gør du:

  1. Log in på mit.au.dk
  2. Klik på ”Personlige Oplysninger”.
  3. Du vil kunne se dit AU ID lige under linjen med dit CPR nummer

Blackboard på mobil og tablet

Blackboard er tilgængeligt på både iPhone og iPad og Android enheder. App´en er gratis og kan hentes på App Store eller Google Play. I app´en kan du se dine kurser, og app´en kan sende dig notifikationer ved nyt indhold på dine kurser. Se vejledninger til hhv. iPhone og iPad nedenfor.

430895 / i40