Specialeworkshop

Få råd og vejledning om tilrettelæggelse af arbejdet, så du får en god proces og bliver færdig til tiden - Tilmelding senest 16. september 2010

Tid og sted

Tirsdag den 21. september kl. 8.15-12.00
bygn. 1330, lok. 038 (det gl. bibliotek)

Indhold

Specialeworkshoppen handler om, hvordan du tilrettelægger dit arbejde med specialet, så du får en god proces og bliver færdig til tiden. Workshoppen henvender sig hovedsagelig til studerende, som har tilmeldt specialet pr. 1. september eller tilmelder sig pr. 1. oktober. Store dele af workshoppens indhold vil dog også være relevant for studerende, der er andre steder i specialeprocessen. På workshoppen kommer du til at arbejde med følgende:

  • Planlægning og strukturering af specialeprocessen. Hvordan får du overblik, hvordan laver du en tidsplan, og hvordan sørger du for at holde din tidsplan? Hvad gør du, når noget ikke går efter planen?
  • Hvordan strukturerer du din arbejdsdag, så du får mest muligt ud af din tid? Hvilke spørgsmål skal du stille dig selv i processen?
  • Hvordan motiverer du dig selv til arbejdet hver dag?
  • Hvordan mindsker du stress i processen?

Form

Formen vil veksle mellem oplæg og øvelser, hvor du arbejder med udgangspunkt i din egen situation og dit eget speciale. Der vil desuden blive udvekslet erfaringer og etableret netværk mellem deltagerne. Medbring bærbar computer.

Underviser

Lauge Bechshøft. Lauge er selv cand.scient.pol. fra IFSK i 2008. Siden han afleverede speciale har han arbejdet i Økonomiafdelingen i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Århus Kommune. I workshoppen vil han bl.a. trække på sine erfaringer som projektleder i Århus Kommune samt sin uddannelse i projektledelsesmetoden PRINCE2, hvorfra han vil inddrage de elementer, der er relevante for specialestuderende.

Tilmelding

NB: Tilmelding til workshoppen til stvejl@ps.au.dk senest den 16. september 2010.