Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Psykologi Studievejledning Optagelse på kandidatuddannelsen

Optagelse på kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen i psykologi er en toårig uddannelse, som leder frem til cand.psych.-graden. Undervisningen foregår på Psykologisk Institut, som er placeret i det nord-østlige hjørne af Universitetsparken.

På kandidatstudiet bliver der øget fokus på, hvordan en professionel psykolog anvender teorien i praksis, men det er først efter endt uddannelse, at man opnår egentlige praktiske færdigheder i psykologi. På kandidatuddannelsen kan du specialisere dig en smule, men det er dog vigtigt at understrege, at uddannelsen er en generalistuddannelse, hvor du skal tilegne dig et bredt kendskab til forskellige fagområder.

Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er en bestået bacheloruddannelse i psykologi eller en tilsvarende uddannelse. Der gælder dog særskilte regler for bachelorer i psykologi fra hhv. Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstitutioner.

Ansøgningsfrister for optagelse på kandidatuddannelsen i psykologi

  • For ansøgere med et dansk adgangsgrundlag er der ansøgningsfrist hhv. 1. april med henblik på studiestart 1. september og 1. november med henblik på studiestart d. 1. februar.
  • For ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag er der ansøgningsfrist hhv. 15. marts med henblik på studiestart 1. september og 15. september med henblik på studiestart 1. februar.

Bemærk: Kun retskravsansøgere kan ansøge til vinterstart

Fra og med vinterstart 2015/16 vil der til hver vinterstart kun være reserveret studiepladser til retskravsansøgere, dvs. ansøgere fra Aarhus Universitet, som søger optagelse på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Der modtages ikke ansøgninger fra andre typer ansøgere.