Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Health Idræt Studievejledning Karriere på Idræt

Karriere på Idræt

Mød en Alumne fra Idræt og bliv klogere på deres hverdag

Gymnasielærer - Anders Bejder

Anders læste idræt på Aarhus Universitet fra 2008 til 2012. Han startede egentlig på hovedfag i matematik i 2006, men da han først var startet på idrætsstudiet, ville han hellere fortsætte her. Han fik derfor konverteret sine første to år på matematik til et sidefag og skrev derefter både bachelor og speciale på idræt. Ved siden af studierne arbejdede Anders som instruktor i matematik, som vikar i matematik på VUC Aarhus og Egaa Gymnasium og som dopingkontrollant for Antidoping Danmark.

Hvad laver du i dit nuværende job?

  • Jeg er gymnasielærer på Langkær Gymnasium i Tilst, hvor jeg underviser i matematik og idræt.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

  • Min arbejdsdag er meget varieret. Jeg møder typisk ved otte-tiden. Herefter har jeg undervisning i enten matematik eller idræt på forskellige tidspunkter op ad dagen. Derudover har gymnasiet en fodboldlinje, hvis elever jeg træner i fodbold nogle dage om ugen. Jeg bruger en del tid på at forberede mig til undervisningen og også på at rette afleveringer. Og så er der mange møder med kolleger omkring undervisningsplanlægning og lignende, som jeg også deltager i.

Hvordan bruger du idrætsfaget i dit arbejde?

  • Der er ikke så langt fra at blive undervist i idræt til selv at undervise i faget. Især det første år på idrætsstudiet, hvor vi underviste hinanden i praktiske discipliner, er noget, jeg bruger i min undervisning. Det har givet gode erfaringer omkring formidling. Men jeg bruger også idrætsfaget i min matematikundervisning. Nogle gange tager jeg udgangspunkt i noget fra fodbold eller elevernes egne resultater fra for eksempel en Coopers løbetest for at gøre statistik eller differentialregning mere virkelighedsnært.  

Hvad har overrasket dig mest i overgangen fra studie til arbejdsliv?

  • Det har overrasket mig, hvor travlt man har som gymnasielærer. Jeg har nogle uger, hvor der ikke er tid til meget andet end arbejde. Jeg er klar over, at det nok er særligt slemt de første år, men jeg synes det virker til, at det er en generel tendens blandt lærerne. Det kan godt få mig til at savne den frihed, jeg følte som studerende. Desuden har det overrasket mig, hvor givende lærerjobbet kan være. Det er en fantastisk følelse, når man oplever, at eleverne rykker sig. Jeg sætter også stor pris på mine kolleger. Der er et fantastisk sammenhold på lærerværelset og masser af sjov og ballade ved siden af jobbet.

Projektleder og foreningskonsulent - Mikkel Holm Thomsen

Mikkel læste idræt på Aarhus Universitet fra 2005-2012. Han har suppleret kandidatuddannelsen med seks måneders kommunikationsuddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Han har arbejdet både som ungdomskonsulent i en håndboldklub, som U16 og U18 håndboldtræner på eliteniveau, som sundhedskonsulent og som gymnasielærer i idræt. Derudover har han haft mindre opgaver som instruktør og underviser på diverse forenings- og trænerkurser ved DGI.

Mikkel skrev speciale om gps-tracking og dets påvirkninger som redskab i fysisk træning.

Hvad laver du i det nuværende job?

  • Jeg er projektleder for ForeningsMentorerne i Aarhus. Det er et projekt, som hjælper udsatte unge med at komme i gang med en fritidsaktivitet. Jeg hjælper med at finde frivillige mentorer til de unge. Derudover er jeg foreningskonsulent for udsatte bydele i Aarhus Kommune. Her rådgiver jeg foreningerne i de udsatte områder og hjælper dem med at udvikle og styrke foreningslivet.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

  • Min arbejdsdag er meget varieret. Jeg er dagligt i kontakt med frivillige mentorer, foreninger eller samarbejdspartnere over mail, tlf. eller til møder. Jeg udarbejder forskellige projektbeskrivelser. Lige nu er jeg i kontakt med minoritets-svømmeklubber, som vi indgår partnerskaber med for at styrke kvindesvømningen. Konkret handler det især om at uddanne nogle svømmeinstruktører, men partnerskaberne er for at inddrage bestyrelserne, så projektet får større gennemslagskraft.

Hvordan bruger du idrætsfaget i dit daglige arbejde?

  • Gennem studiet fik jeg en stor forståelse for idrætten og foreningslivet. Det hjælper mig i dag, når jeg skal servicere foreninger i, hvordan de kan udvikle sig og komme videre. Jeg kan tale ind i deres virkelighed og forstå deres problematikker, netop fordi jeg har den faglige forståelse. Og så arbejder jeg i en kommune, som er en politisk instans. Det betyder, at vi forvalter politiske beslutninger. Her er analytiske værktøjer, og det at kunne dokumentere resultater, stille kritiske spørgsmål og reflektere, vigtige for at skabe resultater samt gennemskue, hvordan strategiske beslutninger spiller ind i hele den politiske proces.  

Hvad har overrasket dig mest i overgangen fra studie til arbejdsliv?

  • På idrætsstudiet skriver du en opgave og taler med din underviser omkring gode og dårlige ting. Her sker der ikke så meget ved at lave fejl. I mit job har jeg med mennesker at gøre hver dag, og de beslutninger, jeg er med til at træffe, får indflydelse på dem. Det ansvar skal man vænne sige til, men det motiverer mig meget, at jeg på den måde kan gøre en forskel for andre.

Ph.d.-studerende - Rune Dall Jensen

Rune startede på idræt på Aarhus Universitet i 2007 og blev færdig i 2013. Kandidaten på idræt blev suppleret med et fag på idehistorie i socialisationsteori og to fag på BSS i organisationsteori. Herudover læste han det første semester på kandidaten i USA på Georg Mason University i Virginia. Under studiet havde Rune flere studiejobs, blandt andet arbejdede han som talenttræner i AGF i tre år. Det gav indsigt i elitesporten og vakte interessen for at arbejde med talenter.

Hvad laver du i dit nuværende job?

  • Jeg er ph.d.-studerende på Center for Medicinsk Uddannelse, hvor jeg startede i august 2014. I mit projekt undersøger jeg, hvordan man kan talentudvikle kirurger. Jeg undersøger et uddannelsesinitiativ, hvor man forsøger at finde de største kirurgtalenter på medicinstudiet og herefter træne dem, så de på sigt bliver så gode kirurger som muligt. Kirurgerne kan ses som en slags sportsfolk, og det er også med inspiration fra talentudvikling i sportens verden, at jeg undersøger, hvordan kirurgers potentiale udnyttes optimalt.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

  • To dage er aldrig ens. Men jeg møder typisk kl. otte om morgen. Nogle dage er jeg på obligatoriske ph.d.-kurser, mens andre dage går med at søge efter litteratur og teorier til min ph.d.-protokol. Jeg søger også midler hjem til projektet. Det kan for eksempel være til noget udstyr. Desuden går jeg ofte til møder i min forskningsgruppe og med min vejleder. Og så skriver jeg på et par videnskabelige artikler og udveksler erfaringer med internationale forskere . Lige nu er jeg for eksempel i kontakt med forskere fra Belgien og Canada, som laver lignende projekter, hvor det primære formål er at talentudvikle de bedste kirurger.

Hvordan bruger du idrætsfaget i dit arbejde?

  • Først og fremmest bruger jeg den viden og litteratur, som jeg har fået på studiet – især det som omhandler talentudvikling. Men på idræt lærte jeg også at søge empiri og bearbejde det. De afsluttende opgaver på studiet var meget frie og gav plads til at sætte nogle større ting i gang. Det vakte helt sikkert min interesse for forskning. Derudover lærte jeg også en del om formidling på idræt. Vi holdte mange oplæg, var til en del eksamener og havde praktiske fag, hvor man skulle lære kropslige øvelser fra sig.

Hvad har overrasket dig mest i overgangen fra studie til arbejdsliv?

  • Det er nemmere at se anvendeligheden i de fag, vi havde under studiet, nu hvor det er kommet lidt på afstand. Og så var vi heldige, at vi kun havde deadlines hver syvende uge i eksamensperioderne. I arbejdslivet har jeg deadlines hver uge, hvor det forventes, at jeg afleverer fejlfrie dokumenter såsom artikler, ansøgninger, abstracts til konferencer eller dokumenter til internationale forskere, der vil høre om projektet.

Kultur- og fritidskonsulent - Ane Tarp Hansen

Ane læste sin bachelor i idræt på Aarhus Universitet fra 2008 til 2010, hvorefter hun gik direkte videre på kandidaten og afsluttede den i 2013. Hun har en fagpakke i journalistisk formidling fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ligesom hun tog 30 ECTS på Syddansk Universitet på Institut for Idræt og Biomekanik. Sideløbende med uddannelsen arbejdede hun som instruktør og leder af AGFs Idrætsskole og Idrætsfagligt Forum ca. ti timer om ugen. Endvidere supplerede hun CV’et med undervisning og konsulentjobs hos DGI, ligesom hun har arbejdet hos Det Rullende Universitet og KFUMs Idrætsforbund.

Hvad laver du i dit daglige arbejde?

  • Jeg er kultur- og fritidskonsulent i Aabenraa Kommune. Aabenraa er en af syv breddeidrætskommuner frem til år 2016, og jeg er projektleder på projektet i kommunen. Det indebærer en række aktiviteter, møder og koordinering på tværs af afdelinger i forhold til de mange forskellige initiativer. Målgrupperne er alt fra børn med særlige behov, overvægtige, unge i forbindelse med Campus og voksne, der skal i gang med at bevæge sig.

    Jeg er også en del af kommunens eliteidrætsprojekt, Elite Aabenraa, hvor vi forsøger at hjælpe unge sportstalenter med overgangen til elitesporten. Herunder rådgiver vi også foreningerne omkring talentudvikling. Jeg bruger desuden en del tid på at behandle ansøgninger til kultur- og fritidsudvalgets eventpulje. Og så selvfølgelig på at give foreningerne sparring og udvikle initiativer, som følger kommunens overordnede politik.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

  • Der er aldrig to dage, der er ens. Men jeg planlægger og strukturer møder, besøger forskellige institutioner eller foreninger i kommunen for at rådgive og inspirere dem, og så har jeg også ofte møder med kolleger både i og uden for min egen afdeling. Udarbejdelse af projektbeskrivelser er også en typisk opgave. Som konsulent fylder rådgivningen og projektledelse rigtig meget, men der er også nogle praktiske opgaver ved siden af, som jeg varetager.

Hvordan bruger du idrætsfaget i dit daglige arbejde?

  • Idrætsfaget er kernen i mit arbejde. Gennem uddannelsen har jeg fået en meget bred viden om faget, som jeg bruger dagligt. Kendskabet til foreningslivet, eliteidræt og talentudvikling samt projektarbejde er især noget jeg bruger i min dagligdag. Og derudover er de metoder og den akademiske tilgang i forhold til, hvordan man analyserer, stiller spørgsmål og forholder sig kritisk til en opgave, noget, jeg har stor gavn af i mit job.

Hvad har overrasket dig mest i overgangen fra studie til arbejdsliv?

  • På studiet færdes du i et miljø, hvor alle har en fælles interesse, nemlig idræt. En kommune er en institution, hvor alle har forskellige fagligheder, og jeg er den eneste her, som har idræt som faglighed. Hvor vi på studiet arbejdede sammen og gav hinanden sparring, skal man her stå på egne ben og stole på sin faglighed.

Fysisk træner - Peter Sand Sørensen

Peter startede på idrætsstudiet i 2006. Han blev bachelor i 2010 og gik direkte videre på kandidaten. Han mangler stadig at skrive sit speciale og er derfor ikke færdig med kandidaten endnu. Det skyldes, at chancen for et fuldtidsjob som fysisk træner i Randers FC opstod i 2012, et tilbud som Peter ikke kunne sige nej til.
Ved siden af studiet arbejdede Peter på halv tid som fodboldtræner og fysisk træner i både AGF og ESAA (Elite Sports Academy Aarhus).

Hvad laver du i dit nuværende job?

  • Jeg er fysisk træner i Randers FC. Det vil sige, at jeg har ansvaret for, at spillerne er i fysisk form, så de kan præstere på superliganiveau. Jeg planlægger månedsplaner, kostplaner og træningsprogrammer for spillerne. Jeg træner spillerne gennem både styrkepas og konditionsforløb, så de hele tiden kan præstere deres bedste, samtidig med at jeg i samarbejde med fysioterapeuten tilrettelægger træningen, så den forebygger skader. Det er også mig, der har ansvaret for, at spillerne i ungdomsafdelingen holdes i fysisk form.

    Jeg har derudover en række praktiske opgaver, blandt andet er det mig, som arrangerer vores ture til udebanekampe. Vi har også et datasystem, hvor spillernes præstationer, vægt og lignende registres i, som jeg løbende holder opdateret.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

  • Dagene er forskellige alt efter, om det er kampdag eller ej. Hvis ikke starter jeg typisk med at træne ungdomsholdet kl. 7.45. Nogle dage træner jeg de unge igen om eftermiddagen, inden jeg går hjem. Herimellem træner jeg superligatruppen en gang om formiddagen og igen i et styrkepas om eftermiddagen. Midt på dagen sørger jeg for at ordne de praktiske opgaver.

Hvordan bruger du idrætsfaget i dit arbejde?

  • Al den teoretiske viden, som jeg har fået på idrætsstudiet, bruger jeg dagligt. Det gælder for eksempel hvis en spiller skal bygges lidt ekstra op. Her gennemgår jeg spillerens månedsplan og kostplan og tilrettelægger et specifikt træningsprogram. Det kunne også være en skadet spiller, som hurtigst muligt skal blive klar igen. Her arbejder jeg meget tæt sammen med holdets fysioterapeut omkring planlægningen af spillerens genoptræningsforløb.

Hvad har overrasket dig mest i overgangen fra studie til arbejdsliv?

  • Mens jeg studerede, arbejdede jeg som fysisk træner i ungdomsafdelingen i AGF på halv tid. Derfor havde jeg et godt indblik i, hvad et fuldtidsarbejde som fysisk træner indebar, og springet fra studie til arbejdsliv føltes ikke så stort.
1427794 / i40