Cand.nyuddannet – hvad kan du?

Hvad motiverer dig? Hvilke af dine kompetencer gør dig unik? Og hvad forventer din kommende arbejdsgiver af dig? Bliver klogere på det, når Aarhus BSS Career & Alumni inviterer dig til cand.nyuddannet – hvad kan du?

11.05.2017 | Aarhus BSS Career & Alumni

Dato tor 22 jun
Tid 09:30 15:00
Sted Aarhus BSS, Bartholins Allé (lokale kommer)

 

Tilmeld dig her

Undgå at blive cand.ledig og kom til vores event den 22. juni. Her bliver du rustet til at italesætte egne kompetencer, motivation og værdier. Så er du helt parat til dit første job, når bøgerne er lukket og specialet afleveret. Vi vil også dykke ned i arbejdsgivers forventninger. Undervejs vil du samarbejde med studerende fra andre studier, hvilket vil give dig en endnu bedre forståelse for dine unikke kompetencer.

Dagen vil variere mellem oplæg og øvelser. Der vil være gratis sandwich.

Program for dagen:

Del1: Motivation og værdier for dit arbejdsliv
I den første del dykker vi ned i hvad, der motiverer dig i dit kommende arbejdsliv. Vi kommer til at arbejde med værdier, hvor du vil identificere og teste dine 10 vigtigste værdier. De er essentielle at kende for at skabe et arbejdsliv, der passer lige til hvem, du er og hvor du vil trives.

Del 2:Arbejdsgivers forventninger
Del to handler om at blive afklaret med, hvad en arbejdsgiver forventer af dig som kommende medarbejder. Hvilke kompetencer er vigtige, og hvordan afkoder man et jobopslag? Vi tager udgangspunkt i generelle tendenser, som arbejdsgivere kigger efter samt arbejder med konkrete jobs, der er relevante for dig.  

Del 3: Styrker og kompetencer
Del tre har fokus på hvilke faglige og personlige kompetencer og styrker lige præcist du kan tilbyde en arbejdsgiver. Du vil arbejde i tværfaglige grupper og øve dig i at formidle dine unikke styrker og kompetencer over for studerende med anden faglig baggrund.


Sådan kommer du med
Tilmeld dig her for at deltage.

Mere information
Kontakt Aarhus BSS Career & Alumni, hvis du har spørgsmål til arrangementet.

Aarhus BSS
312148 / i40