Besøg AU's jobbank

Lige nu finder du flere relevante job for studerende i statskundskab og samfundsfag. Blandt andet er der lige nu et studiejob som Byrådssekretær i Børn og Unge og en praktikantstilling i Byrådsservice i Odder Kommune, og meget andet.

29.11.2012 | Didde Trolle Pedersen

Leder du efter studierelevant arbejde. Så er AU's jobbank altid et besøg værd!

Lige nu kan du bl.a. finde et studiejob i BØRN OG UNGE, som BYRÅDSSEKRETÆR:

Brænder du for politik og samfundsspørgsmål, så er her et super spændende og relevant, men også krævende fritidsjob.Der er tale om en meget udadvendt stilling med en bred kontaktflade til både embedsmænd og politikere i kommunen, frivillige fra foreningslivet og ikke mindst de 31 unge, som udgør Børn og Unge-byrådet. Du bliver den centrale person i et projekt med mange interessenter. Du skal derfor være pålidelig og garant for et højt informationsniveau til de mange involverede, samtidig med at du skal have en god og uformel kommunikation med de unge 13 til 17-årige.

> Læs mere om jobbet i jobbanken!

Herudover kan du også søge en praktikplads som Analyse- og udviklingspraktikant i Byrådsservice i Odder Kommune foråret 2013.

Du vil indgå i et fagligt stærkt miljø i den tværgående afdeling Byrådsservice. Afdelingen arbejder med opgaver, projekter, strategier og politikker af betydning for kommunens udvikling. Afdelingen beskæftiger sig med samtlige forvaltningsområder, så du vil have mulighed for at løse opgaver på både social- og sundhedsområdet, børne- og ungeområdet, kulturområdet, og miljø- og teknikområdet.

> Læs mere om jobbet i jobbanken!

Studerende
312147 / i40