To nye fag og flere konfrontationstimer på statskundskab

Bacheloruddannelsen på statskundskab var egentlig køreklar i forhold til fremdriftsreformen. Alligevel tog Institut for Statskundskab initiativ til at kigge sin uddannelse godt igennem. Resultatet bliver to nye fag.

12.09.2014 | Ingrid Marie Fossum

Ting udvikler sig, og noget falder måske lidt mellem to stole. Sådan var det på statskundskab, som ikke så meget pga. fremdriftsreform, men mere pga. et ønske om bedre kvalitet i undervisningen har gået sin bacheloruddannelse efter i sømmene.

Processen synliggjorde, at de studerende ikke havde så mange konfrontationstimer i forhold til, hvad der var rimeligt. Det falder i tråd med de politiske vinde i Folketinget, hvor et højere timetal er blevet efterspurgt flere gange på det seneste. På statskundskab har det resulteret i to nye fag: Politiske Institutioner – vestlige lande, EUog udenrigspolitik samt Policy-evaluering.

Men hvordan har man tænkt sig, at to nye fag og dertilhørende to ekstra eksamener skal harmonere med fremdriftsreformen?

”Vi har egentlig ligget lavt i eksamensantal,” svarer studieleder på Institut for Statskundskab, Gitte Sommer Harrits. ”På den måde har vi haft plads til det. Så de får simpelthen nogle flere timer og mere at lave. Ændringerne betyder, at de studerende får flere konfrontationstimer på 4., 5. og 6. semester og dermed en højnet uddannelseskvalitet.” 

To nye fag: Politiske Institutioner og Policy-evaluering

Med begyndelse i september 2015 bliver der flyttet lidt rundt på fagene på bacheloruddannelserne i både Statskundskab og Samfundsfag, samtidig med at der gøres plads til de to nye fag. Politiske Institutioner vil dække EU’s og udvalgte vestlige landes politiske systemer. Dertil kommer interaktionen mellem de forskellige politiske systemer og deres udenrigspolitik. Noget af dette stof blev tidligere behandlet i undervisningen i International Politik og Komparativ politik, som nu får mulighed for at blive mere fokuserede.

”Vi har længe tænkt på, at f.eks. EU har været et område, der er blevet behandlet lidt mange forskellige steder på uddannelsen. Så faget vil samle undervisningen i EU ét sted. Derudover vil der være noget om politiske organisationer, som var faldet lidt ud igennem årenes løb. Sådan er det jo, når fagene udvikler sig. Og en gang imellem skal man jo sætte sig ned og kigge på sin uddannelse,” siger Gitte Sommer Harrits.

I det andet nye fag, Policy-evaluering, skal de studerende øve sig i at bruge det, som de har lært i løbet af bachelorstudiet, i praksis. Faget baseres på cases, hvor de studerende skal evaluere, vurdere og igangsætte implementering af politik og skrive anbefalingsnotater, som hvis de sad i en styrelse eller et ministerium og skulle komme med anbefalinger.

”Det er jo virkeligheden, som mange af vores studerende kommer ud i,” siger Gitte Sommer Harrits.

De studerendes stemme er blevet hørt

I løbet af foråret har en arbejdsgruppe bestående af undervisere og studerende på Institut for Statskundskab arbejdet med bachelorreformen, som nu er blevet enstemmigt godkendt i studienævnet.

”De studerende har i høj grad været med. Diskussionen begyndte faktisk bl.a. med et indlæg i institutbladet Kandestøberen, hvor et par studerende beskrev især 5. semester som et semester med overskud af tid. Sidenhen har vi diskuteret ændringerne ad flere omgange i studienævnet, og det konkrete ændringsforslag er blevet til en arbejdsgruppe bestående af to undervisere, hvoraf jeg er den ene, og to studerende. De studerende har løbende diskuteret de forskellige forslag med deres bagland.”

Næste skridt er nu at diskutere kandidatuddannelsen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udfyldt af kandidatstuderende og færdige kandidater fra statskundskab. Fremdriftsreformen træder først i kraft for kandidatuddannelser om et år.

Yderligere info

Gitte Sommer Harrits, studieleder
Institut for Statskundskab
M: Gitte@ps.au.dk
T: 8716 5579

Læs mere om fremdriftsreformen

Studerende
312147 / i40