Tre gode råd før eksamen

Eksamensperioden venter forude. For at hjælpe dig godt på vej giver vi dig tre gode råd, som kan være brugbare både før, under og efter eksamensperioden.

25.04.2014 | Majbritt Nielsen

Lige om hjørnet venter eksamensperioden, som for mange kan være en stor udfordring. For at hjælpe dig godt på vej giver vi dig her tre gode råd, som kan være brugbare både før, under og efter eksamensperioden:

  1. Tjek eksamenskravene
  2. Undgå eksamenssnyd
  3. Håndter din stress i eksamensperioder

 

Råd 1: Tjek eksamensreglerne
Kender du Aarhus Universitets regler om tilmelding til, deltagelse i og afmelding fra prøver? Hvis ikke, kan det være en god idé at læse mere om dem i regelsamlingen.

Som studerende på School of Business and Social Sciences skal du være opmærksom på en række særskilte regler og retningslinjer vedrørende brug af PC til eksamen – blandt andet at fra den 1. maj 2014 og frem skal de fleste skriftlige eksamener på BSS afleveres digitalt via systemet WISEflow. Du kan læse mere om digital eksamen på BSS her: bss.au.dk/digitaleksamen.


Råd 2: Undgå eksamenssnyd

Eksamenssnyd er en alvorlig sag, og det kan have store konsekvenser for dig som studerende. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på en række ting i forbindelse med eksamenssnyd, som for eksempel:

  • Hvad er eksamenssnyd?
  • Hvorfor er eksamenssnyd alvorligt?
  • Hvad er konsekvenserne af eksamenssnyd?
  • Situationer du skal undgå

Der er allerede i dag et stort fokus på eksamenssnyd – og det vil blive større i forbindelse med digitaliseringen af skriftlige eksamener. De fleste skriftlige eksamener skal – som nævnt ovenfor – afleveres digitalt via systemet WISEflow fra den 1. maj 2014 og frem, hvilket vil medføre, at de afleverede eksamensopgaver automatisk tjekkes i plagieringskontrolsystemet URKUND.

Herunder kan du finde en række nyttige links med information om eksamenssnyd:

Råd 3: Håndter din stress i eksamensperioder
Mange oplever, at det kan være svært at planlægge og prioritere i eksamensperioder. Der er derfor oprettet en central side med information om, hvordan man kan håndtere stress i eksamensperioder. Her kan du blandt andet læse mere om ’Planlæg dine spidsbelastninger’, ’Optimal læseperiode’, ’Overspringshandlinger’, ’Træn til eksamen’ og meget mere. Derudover kan du også finde en eksamensangst app samt nogle angstreducerende øvelser.

Læse mere på Håndter din stress i eksamensperioder.

Studerende
312147 / i40