Specialeidéer

Mangler du idéer til spændende, aktuelle og relevante speciale-emner?

Eller er du i tvivl om valg af opgaveprojekter?

Så er der hjælp og inspiration at hente på denne side. En række af instituttets forskere kommer her med gode forslag til speciale-emner.

Tjek jævnligt for nye emner, da vi udbygger listen løbende. Planen er at etablere et egentligt idékatalog til gavn for kommende specialeskrivere.

Ud over speciale-idéer fra instituttes forskere finder du nedenfor idéer til opgaveprojekter/ specialer indsendt af eksterne samarbejdspartnere. De forskellige idéer og forslag kan downloades fra denne side eller ses hos Studievejledningen.

Se også tidligere specialer fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

På hjemmesiden for Biblioteket på Bartholins Allé kan du søge specifikt på specialer fra Institut for Statskundskab. Specialer fra perioden 1963-2007 haves i trykt form på biblioteket og kan hjemlånes. Fra 2008 og fremefter kan specialerne downloades i fuld tekst som pdf-fil. Der kan også søges på specialer fra Statskundskab i København.

SPECIALEEMNER:

Idéer fra instituttets medarbejdere


Metode

AU projekter

Aarhus 2017 – speciale om kulturhovedstaden (Modtaget 25.11.2015)

Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017, og Aarhus Universitet har i den
forbindelse sat gang i et stort og ambitiøst analysearbejde, der skal svare på, hvilken
betydning begivenheden får for byen og regionen. Du kan som specialestuderende bidrage
til denne analyse og på den måde skrive et speciale, der både giver dig erfaring
med at udarbejde analyser, der bidrager til udviklingen af Aarhus 2017 og giver dig
kendskab og forbindelser til en af de største danske satsninger inden for kultur, turisme
og kreative erhverv nogensinde. Læs mere om kulturhovedstaden 2017 her og AUs projekt RETHINKIMPACTS 2017 her.

Projektopslag, eksterne samarbejdspartnere

Specialeidéer fra Frie Skolers Lærerforening  (Modtaget 10.august 2016)

  • Skoleøkonomi: Frie skoler ift folkeskolen – omkostningseffektivitet/kommunal økonomi osv. Hvor meget har folkeskolerne reelt til undervisning af en elev? Hvor meget bruges på kommunal administration? Hvad er det reelt, som indgår i de tal, som bruges til sammenligning mellem frie skoler og folkeskolerne - hvad med bygningerne og huslejen, hvordan påvirker den billedet?
  • Kommercialisering af (grund-)uddannelse – hvad er den frie skolesektor i DK…
  • Den frie skolesektors (grund- og/eller efterskoler) sociale profil. Løfter man det sociale ansvar (tilstrækkeligt)? Er det kun de velbjergedes skoleform? Og hvordan er de forskellige socio-økonomiske grupper fordelt på skoleformerne - er det sandt, at folkeskolens og de frie skolers elever ligner hinanden, men at grupperne er mere skævt fordelt på de frie skoler? Hvordan påvirker det den sociale sammensætning/fordeling, at mange nye skoler opstår i landområderne efter nedlagte folkeskoler?
  • Det svenske Skoleverket lavede på et tidspunkt en undersøgelse, som viste, at tilstedeværelsen af private skoler hæver det samlede uddannelsesniveau. Man talte om, at undersøgelsen punkterede den såkaldte klassekammeratseffekt. Men kan den gentages i Danmark? Og hvordan ser det da ud?
  • Fra det norske Utdanningsforbundet: ”Det finnes ikke noe grunnlag for å hevde at flere private skoler fører til høyere kvalitet på opplæringen, men det finnes flere indikasjoner på at mange private skoler har en konkurransevridende vurderingspraksis med karaktergarantier uten at den reelle kompetansen til elevene er høyere enn i offentlige skoler.” Kan det udsagn falsificeres/verificeres i dansk sammenhæng?

Kontaktperson: Henrik Wisbech, tlf:87469110/20915382, mail: hwi@fsl.dk

Specialeidé: En analyse af hvorfor befolkningsudviklingen i Viborg Kommunes omegnsbyer er meget mere negativ end den er i sammenlignelige kommuner som Randers, Silkeborg og Herning (Modtaget 18. januar 2016).

Viborg Landsbysammenslutning er en nystiftet forening, som er en paraplyorganisation der skal fremme omegnsbyernes interesser i forhold til byråd, regionsråd og tilhørende forvaltninger.

Viborg Kommune er kendetegnet ved at have et stort opland med 85 landsbyer hvor 60% af den samlede befolkning bor. Desværre er befolkningstallet i de seneste 5 år faldet med 3,2% i omegnsbyerne, samtidig med at den er steget med 9,3% i Viborg by. Dette kan ikke umiddelbart forklares med den almindelige udvikling fra land til by. Er der politiske beslutninger, der har initieret dette? Hvilke tiltag skal vi gå efter fremover hvis denne udvikling skal vendes? Det er sådanne problemstillinger vi arbejder med i sammenslutningen.

Kontaktperson: Peter Skovmos Nielsen, tlf. 2289 4520, mail: p.skovmos@gmail.com

Bilag: Befolkningsudvikling - Viborg Landsbysammenslutning flyer

312377 / i40