Praktik

Et praktikophold er en mulighed for at stifte bekendtskab med praktisk orienteret arbejde som et led i din kandidatuddannelse. Det er også en god mulighed for at få et indblik i, hvad færdige kandidater beskæftiger sig med.

Praktikophold som led i kandidatuddannelsen i Statskundskab

På kandidatuddannelsen i Statskundskab skal du følge fag svarende til 90 ECTs-point før du skriver speciale. Mindst 60 ECTS-point skal være politologiske, mens op til 30 kan være samfundsfaglige. Du kan f.eks følge 70 politologiske og 20 samfundsfaglige ECTS-point. Eller 90 politologiske og 0 samfundsfaglige ECTS-point.

Praktikophold godkendes altid som samfundsfaglige point. Det vil sige, at du i et praktikophold bruger 10 eller 20 af dine 30 samfundsfaglige ECTS-point, alt afhængigt af omfanget af din praktik.

Du kan maksimalt få 20 ECTS-point for selve praktikopholdet. Hvis praktikken ønskes overført som tre seminarer og dermed 30 ECTS point, kan praktikrapporten kombineres med, at du vælger at tage de resterende 10 ECTS som fag eksempelvis som projektseminar, individuelt politologisk seminar, augustseminar eller summer school (AU summer university eller på egen hånd).). Dette skal forhåndsgodkendes/tilmeldes samtidig med den sædvanlige fagtilmelding (maj/november).

Praktikophold som led i kandidatuddannelsen i Samfundsfag med tilvalg uden for BSS

Som hovedfagsstuderende på kandidatuddannelsen i samfundsfag med tilvalg uden for BSS kan du

1) komme i gymnasiepraktik som en del af dit studieprogram. Hvis du har sidefag uden for det samfundsvidenskabelige hovedområde kan du erstatte det politologiske opgaveseminar til 15 ECTS-point med gymnasiepraktik til 5-point og en politologisk opgave til 10 point. Du kan læse mere her.

2) komme i almindelig praktik som en del af dit studieprogram. Hvis du har tilvalgsfag uden for det samfundsvidenskabelige hovedområde kan du erstatte det politologiske opgaveseminar til 15 ECTS-point med en almindelig praktik a 125 timer til 5-point og en politologisk opgave til 10 point.

I venstre menuen kan du orientere dig om de forskellige aspekter omkring det at tage i praktik.

Aftale om fortrolighed

Når du kontakter eksterne aktører (organisationer eller personer) med henblik på et samarbejde i forbindelse med din opgave, kan du få brug for en fortrolighedsaftale mellem dig og virksomheden.
Den finder du her: Fortrolighedsaftale