Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Statskundskab Studievejledning Projektorienteret forløb og gymnasiepraktik

Projektorienteret forløb og gymnasiepraktik

Et projektorienteret forløb eller en gymnasiepraktik er en mulighed for at stifte bekendtskab med praktisk orienteret arbejde som et led i din kandidatuddannelse. Det er også en god mulighed for at få et indblik i, hvad færdige kandidater beskæftiger sig med.

Du kan læse mere om projektorientet forløb og gymnasiepraktik på statskundskab og samfundsfag herunder.

Du kan finde nærmere beskrivelser af krav og procedurer i venstremenuen.

Projektorienteret forløb på statskundskab

På kandidatuddannelsen i statskundskab kan du tage projektorientret forløb med enten 10 ECTS eller 20 ECTS. Det projektorienterede forløb godkendes altid som samfundsfaglige point.

Hvis du ønsker at opnå 30 ECTS-point, kan du kombinere dit projektorienterede forløb med fag som eksempelvis projektseminar, individuelt politologisk seminar, augustseminar eller summer school (AU summer university eller på egen hånd). Dette skal forhåndsgodkendes/tilmeldes samtidig med den sædvanlige fagtilmelding (maj/november).

Projektorienteret forløb og gymnasiepraktik på samfundsfag

Afhængig af din linje, har du på kandidatuddannelsen i Samfundsfag følgende muligheder for projektorienteret forløb eller gymnasiepraktik:

  • Hvis du er indskrevet på den et-faglige kandidatuddannelse kan du tage projektorienteret forløb (10 ECTS)
  • Hvis du har tilvalg uden for det samfundsvidenskabelige område (Arts, Health, Science) kan du tage projektorienteret forløb (5 ECTS) eller gymnasiepraktik (5 ECTS). I begge tilfælde erstattes det politologiske opgaveseminar (15 ECTS) med projektorienteret forløb/gymnasiepraktik (5 ECTS) samt et politologisk seminar (10 ECTS) med eksamensformen i hjemmeopgave. Du kan læse mere om gymnasiepraktik her.
  • Hvis du har tilvalg inden for samme hovedområde som Samfundsfag, kan du ikke få et projektorienteret forløb/gymnasiepraktik indsat i dit studieprogram.
312357 / i40